Poul Syberg nomineret til årets energibundt!

Af 20. december 2000 december 12th, 2018 Ukategoriseret

20-12-2000

Poul Syberg nomineret til årets energibundt!

Vinderen findes ved DR´s SPORT 2017 d. 6/1. 2018

“Energibundt fra GOG Håndbold kan vinde hæder og 75.000 kr. 

 

Når DR’s Sport 2017 den 6 januar ruller over skærmen, er medstifteren af GOG Håndbold, Poul Syberg Pedersen, tilstede ved showet som nomineret til Ørsted og Danmarks Idrætsforbunds pris Årets Energibundt. 

 

På baggrund af sit mangeårige engagement og sin store betydning for mobiliseringen af et håndboldfællesskab på Fyn, er Poul indstillet til prisen og har dermed muligheden for at blive vinderen af prisen og 75.000 kr.

 

Årets Energibundt går til en frivillig, der i sit arbejde i foreningen gør en forskel for lokalmiljøet til glæde for både voksne og børn. Det kan fx være en holdleder, en stævnearrangør, eller en helt tredje, der med sin særlige indsats skaber sammenhold og engagement på tværs af alder og køn.  

 

GOG Håndbold har valgt at indstille Poul Syberg Pedersen for hans store alsidige og betydningsfulde arbejde for foreningen. 

 

”Poul har været – alt. Elitetræner, festarrangør, stævnekoordinator, holdleder, bestyrelsesmedlem, håndboldskoleansvarlig, foredragsholder, coach, skribent, amatørskuespiller, sportslig ansvarlig for børne- og ungdomsafdelingen, ansvarlig for samarbejdet mellem GOG Sport, GOG Håndbold og Skolerne i Oure, fællespisningsarrangør, pengeindsamler, ansætter af trænere og ledere, initiativtager til GOGs Venner og meget, meget, meget andet” skriver GOG Håndbold i indstillingen.

 

Med fokus på fastholdelse af det lokale foreningsliv på Fyn, men også trivsel på og uden for banen, er Poul af dommerpanelet udvalgt blandt mere end 300 indstillede som én af tre finalister. 

 

Når prisen uddeles ved DR Sport 2017, har alle tre nominerede mulighed for at invitere familie og 20 medlemmer af foreningen med til showet, hvor vinderen af prisen afsløres. 

 

Vinderen af Årets Energibundt kåres ved Sport 2017 i Jyske Bank Boxen i Herning d. 6 januar 2018 og kan, ud over æren, se frem til en samlet pengepræmie på 75.000 kr., som fordeles mellem vinder og klub. Desuden vinder både 2. og 3. pladsen 10.000 kr. hver.” 

 

 

“PRESSEKONTAKT

 

Ulrik Frøhlke, Lead Media Advisor, Media Relations, Ørsted, tlf. +45 99 55 95 60.

 

Læs meget mere om prisen på orsted.com/energibundt

 

Årets Energibundt uddeles for anden gang i træk af Danmarks Idrætsforbund og Ørsted ved DR’s store show Sport 2017 d. 6 januar 2018 i Jyske Bank Boxen i Herning.”

 

Skriv en kommentar