Optakt: Haarby BK – GOG (Dame 3. div.)

Af 24. oktober 2013december 12th, 2018Ukategoriseret

24-10-2013

Optakt: Haarby BK – GOG (Dame 3. div.)

Nøgleordet er koncentration

Søndag eftermiddag tager GOG Håndbolds Dame 3. division turen hen over sydlige halvdel af Fyn, for at spille mod oprykkerne fra Haarby BK Håndbold.

 

Inden weekendens kamp er Haarby på en tiendeplads, uden point efter de første to kampe, hvor holdet har mødt to af rækkens tophold Tved G&I (nr. 2) og Vejle Håndbold (nr. 3).

 

Modsat er GOG på en foreløbig fjerde plads med fire point for tre kampe, som har givet sejre over Børkop HK (nr. 7) og IF Stjernen (nr. 5), Odense samt nederlag til Kolding HK (nr. 1).

 

Hårbyhallen er absolut ikke nogen nem hal at spille i for gæstende hold, de har normalt et godt publikum, som talrigt bakker op om deres helte.

 

Træner Michael Buster Madsen er dog ikke skræmt ved kampen, meeen han maner til respekt for hjemmeholdet, som bliver en vanskelig modstander under eget tag.

 

Vi har valgt at fokusere på os selv, da vi nu har overstået to store kampe. Den ene bedre end den anden, så vi lægger lidt fokus på os selv“, fortæller træneren, som har kunnet glæde sig over flot forsvarsspil, mens det primært har været problemer med tempoet i angrebsspillet, som har manglet.

 

Holdet er nu ved at være fit for fight, og det giver trænerduoen nogle nye muligheder med hensyn til spillertruppens sammensætning, og her bliver det yderst spændende at se hvordan kortene ligges op på bordet. 

 

Der bliver fløjtet op i Hårbyhallen, søndag kl. 16.00.

 

/Jens

Skriv en kommentar