Optakt: GOG – Stjernen (3. div. damer)

Af 18. oktober 2013 december 12th, 2018 Ukategoriseret

18-10-2013

Optakt: GOG – Stjernen (3. div. damer)

GOG-damerne forventes at komme på sæsonens sværeste opgave.

Søndag kommer GOG damerne i 3. division atter på en svær opgave, ikke alene skal de rejse sig fra  nederlaget for en uge siden mod Kolding HK, men samtidig kommer IF Stjernen, Odense på besøg i GOG Arena.

 

Træner Carsten Mortensen, vurderer at Stjernen bliver en endnu større opgave end Kolding HK viste sig at blive, men de gule vil da gå efter de to point, selv om det bliver svært.

 

Stjernen er et godt mix med nogle rutinerede spillere, som suppleres fint med dygtige unge spillere med fremdrift, fortæller Carsten Mortensen.

 

Sidste gang gik der det galt at vi ikke havde så meget fart på, så snart vi fik fart på spillet havde vi ingen problemer med at komme igennem“, beretter træneren.

 

Desværre er Sydfynboerne stadig skadesplaget på vitale poster, men det får ikke træneren til at kaste håndklædet i ringen. “Vi skal fighte hvis vi skal gøre os håb om at få point med fra kampen“, siger Carsten Mortensen, som på trods af situationen er både rolig og besidder en realistisk forventning om at det kan lade sig gøre.

 

Der fløjtes op i GOG Arena søndag kl. 16:00, kom og oplev stemningen.

 

/Jens

Skriv en kommentar