Og lige her får du: Meget mere om U14 pige 1 sejren i Skjern

Af 30. december 2015 december 12th, 2018 Ukategoriseret

30-12-2015

Og lige her får du: Meget mere om U14 pige 1 sejren i Skjern

Et fremragende julestævne beskrevet af pigerne selv i disse referater

 

Finale mod Skjern den 29. dec. 2015:

 

Finalen startede kl. 16.00 en halv time efter vores første kamp. Vi startede ud med godt forsvarsspil, hvor vi fik tacklet færdigt og hjulpet hinanden godt. I angrebet fik vi sat åbninger på bla med runder og backkryds, som de blev helt snydt på. 2. Halvleg forsatte vi føringen, og det var tydeligt at se, at de var trætte, fordi de havde mange tekniske fejl, men vi holdt gejsten oppe. Kampen endte 14-10 til os. Sådan tøser tak for et godt stævne og godt nytår!

Rebekka & Katrine

 

Semi mod KIF den 29. dec. 2015:

Vi spillede semifinale mod KIF 14:36.
Vi startede ud med masser af gejst og havde okay styr på dem i forsvaret. Vi kom til mange chancer, men brændte på dem og havde en del boldtab.
Ved halvleg stod den 7-5.
Efter pausen havde vi flere problemer i forsvaret, og de kom op, så vi stod lige.
Med 1 minut igen, var vi bagud med en! Men vi får spillet os op til en god chance, og får scoret. Da der var ca 10 sekunder igen, tager malle bolden og stiger op, ca 2 meter ude fra tremeterlinjen og scorer!!
Igennem hele kampen stod det meget lige, men vi blev ved med at kæmpe, og havde masser af gejst.
Så resultatet ender 11-10

Miller & Clara

 

2. puljekamp, mod Ribe den 28. dec.:

Vi spillede mod Ribe. Vi startede godt ud og kom foran hurtigt. I midten af kampen havde vi en periode hvor vi ikke dækkede helt op. Så tog vi os sammen og smadrede dem. Vi lavede nogle gode systemer og scorede på dem og vi begyndte at løbe kontra igen. Kampen sluttede 22-8 til os. Vi er glade og glæder os til semifinale.

Tuller & Malle

 

1. puljekamp, mod Holstebro den 28. dec.:

Vækkeuret ringede 6:15, så det bød på en af de traditionelle morgenkampe. Vi vidste at vi skulle komme godt fra start af kampen, så vi havde en koncentreret opvarming. Kampen startede 9.06, og vi skulle spille mod Holstebro. Vi kom godt fra start, og efter 3 minutter stod der 4-0 til os. Både i forsvar og angreb, fik vi løst det vi havde fået besked på. Men Efter ti minutter, blev vi ukoncentreret og røg ned i deres spil. 2. Halvleg trak vi stille og roligt fra dem, og det blev til en sikker sejr på 16-10.

Anna Frida & Busk

Skriv en kommentar

GOG Håndbold bruger cookies for at gøre din online oplevelse bedre.