Vil du se hvem der skal træne GOG-hold i næste sæson? Mænd…..

Af 18. april 2016december 28th, 2018Nyhedsarkiv

18-04-2016

Vil du se hvem der skal træne GOG-hold i næste sæson? Mænd…..

Nye og gamle trænere i (en) skøn forening – her får du (næsten) alle navne

Vil du se hvem der skal træne GOG-holdene i næste sæson?

 

Nye og gamle trænere i (en) skøn forening – her kan du få (næsten) alle navnene

 

Det er ved at være på den tid af sæsonen… Rygterne svirrer. ”Hvem skal være træner for dem og dem”? ”Og har du hørt, at den og den træner stopper, og at den og den træner skifter, og at den og den træner kommer til”.

 

Der er altid ”nogen”, der har hørt ”noget” før andre, og det er en herlig fritidsbeskæftigelse at sprede glade budskaber til nysgerrige. Ja, og cirka 1/3 af det passer jo også, når man hører noget – rundt omkring… J.

 

Nu skulle trænerkabalen være nogenlunde på plads for den kommende sæson. Nej, der er fortsat steder, hvor alt ikke er 100 procent sikkert, men her kommer det, som alle gerne skulle kunne regne med.

 

Vi lægger ud med herrerne:

 

Jakob Larsen fortsætter som for længst offentliggjort som træner for GOGs ligaherrer, og han har fortsat den unge og talentfulde træner Mathias Albrektsen ved sin side. Det var GOG SPORT.

 

I GOG Håndbold kan vi også glæde os over, at Keld Vilhelmsen ønsker at fortsætte som træner GOGs 2. hold i 2. division, og han får Niels Jensen til at hjælpe sig – ikke mindst med målmandsarbejdet.

 

U18-drengene fra GOG og Oure er det sted, hvor de kommende talenter udvikles, og her er det Mathias Albrektsen, der styrer showet – sammen med Carsten ”Stump” Jensen. U18 drenge 2 får Christoffer M. Zinck Rasmussen ved roret.

 

GOG/Oures U16-hold har i mange år gjort det fremragende – også på landsplan, og derfor giver det god mening, at det igen i næste sæson er Carsten ”Stump” Jensen, der står med ansvaret. U16 drenge 2 får til gengæld en ny træner, og det bliver Jens Brandt, som i øjeblikket træner U14-drenge 1 i GOG. Christoffer M. Zinck Rasmussen bliver ny boss for U16 drenge 3.

 

Det var U18- og U16-drengene. Ikke så ringe endda. For nu at sige det mildt.

 

Vi fortsætter nu ned i de yngre rækker: Kenneth Østbjerg, som i dag træner U14 drenge 2, og som sidste sæson trænede U12 drenge 1, skal være ansvarlig for U14 drenge 1 i den kommende sæson. U14 drenge 2 skal trænes af Søren Haagen og Kasper Jørgensen. I de endnu yngre rækker er det Stine Winther, som svinger pisken over U12 drenge 1. Carsten Eriksen og Claus Eden skal holde styr på næste sæsons U12 drenge 2.

 

Ja, og så må vi ikke glemme U10’erne. Her er det Henrik Find, der får assistance af Poul Syberg.

 

Sådan ser det ud på herresiden i den kommende sæson. Alle GOG-spillere er i trygge hænder hos dygtige trænere – fra de mindste til de største. Og nu behøver du ikke at lytte til, hvad der hviskes om på gangene. Ovenstående er aftalt med de implicerede trænere. Det er sådan trænerlisten ser ud i den kommende sæson.

Skriv en kommentar