Skip to main content

U16 drenge er klar til DM

Af 19. april 2018december 16th, 2018Nyhedsarkiv

19-04-2018

U16 drenge er klar til DM

Drengene skal til Skanderborg og forsvare titlen!

Optakt DM GOG/Oure U16 drenge træner Carsten “Stump” Jensen 

 

GOG/Oure drenge deltager for niende år i træk i DM slutspillet for U16 drenge og som de sidste 2 års forsvarende mestre.

 

Dette er sket i et stærkt samarbejde med Skolerne i Oure som vi sammen anser for et af landets stærkeste talentmiljøer for U16 og U18 årgangene.

 

Holdet har i denne sæson svinget noget i præstationerne og selvom 3 ud af 4 mulige point i de to indbyrdes kampe mod Taastrup er kommet i hus må holdet i år stille op til DM som 2’er.

Nederlag til FIF og HIK betyder at Taastrup fortjent slutter som nr. 1 i Liga øst.

 

Med 2 nederlag i bagagen og de svingende præstationer igennem det meste af sæsonen samt 2 knebne nederlag til lørdagens semifinalemodstander Skanderborg (finalen i august i HEI cup og træningskamp i Gudme i julen) gør absolut hjemmeholdet Skanderborg til favorit i den første semifinale lørdag.

 

Skal hjemmeholdet fra Skanderborg besejres kræves der en top præstation af drengene fra Sydfyn.

 

Dernæst håber vi ligeledes at holdet for første gang i denne sæson kan stille op i stærkeste opstilling. Dette vil være tilfældet hvis Emil Madsen og Oliver Wosniak når at bliver deres skader kvit inden lørdagens semifinale

 

GOG/Oure drengene stiller op med en trup på 15 mand som fordeler sig på den måde at 7 af de 15 drenge altid har spillet i GOG.

 

Med ønske om fairplay og et godt stævne, ser vi frem til nogle fantastiske U16 og U18 kampe i Skanderborg fælled.

 

 

pssst! DM statistikker på GOG´s hjemmeside – hér finder du oversigt over den samlet medaljehøst og hvilke hold som senest har vundet DM for U14, U16 og U18! Måske statistikkerne efter weekenden allerede skal opdateres?