U14 Drengene skal til Vestsjælland

Af 18. april 2018december 16th, 2018Nyhedsarkiv

18-04-2018

U14 Drengene skal til Vestsjælland

Træner Søren Haagen: ”drømmen vil altid være at vinde DM”

Ligesom U12 drengene, har U14 Drengene taget de medaljer der var. Holdet vandt pokalturneringen og blev fynske mestre.   De har vundet træningskampe imod Ringsted og Skanderborg, vundet deres seneste cup i Aarhus, og så er de i øvrigt kvalificeret til Danmarks Mesterskaberne efter to hårde kampe imod Maribo.  

 

Foto: GOG Håndbold

 

Træner Søren Haagen ser tilbage på en positiv 2.halvsæson som bar præg af titler og medaljer!

 

”Resultatmæssigt har anden halvdel været positiv, vi har vundet Pokalen og turneringen. Vi kunne godt have ønsket os, at vi havde været med i øst rækken, så vi havde haft nogle sværere kampe”.

 

Men selvom modstanderen i den lokale række ikke har været svær, så har holdet haft træningskampe i Jylland og på Sjælland. 

 

”Træningsmæssigt er der blevet gået godt til den. Vi har spillet træningskampe mod TMS Ringsteds og Skanderborgs U14 hold og vandt begge kampe. I Påsken vandt vi AGF cup”.

 

Desuden så har træningen henimod DM taget et større fokus på enkelte facetter i spillet og så har holdet trænet ”opad” med ældre spillere;

 

”Træningen hen mod DM bliver med lidt mere fokus på løb og kontra, og sikkerhed i angrebsåbningerne. Vi træner lidt mere med U16 drengene og 1. divisionsdamerne, vi håber den modstand de giver os, hjælper os til at blive endnu bedre”.

 

Denne weekend skal holdet til Vestsjælland – nærmere Hørve. Det officielle Danmarks Mesterskab kalder. Stemningen i truppen er god, erfaringerne fra tidligere kampe er med i weekendens rygsæk og så er der selvfølgelig drømmen;

 

”Det er vigtigt at vi spiller sammen som hold og gør hinanden gode, det viste Maribo kampen også, hvor vi var max pressede. Når vi spiller godt sammen, dækker godt op og løber kontra, så går det godt”. 

 

Stemningen i truppen er god. Der har dog været et par skader – det er træls.

 

Drømmen vil altid være at vinde DM, men vi ved også godt at der venter tre meget sværere kampe. Vi har spillet mod de tre DM hold tidligere på sæsonen med forskelligt resultat. Vi må nok lægge favoritværdigheden over på FIF og ØBG, men vi vil forsøge at gøre vores bedste, så vi får tre gode kampe”, slutter Søren Haagen.

 

 

 

Syberg udtaler:

U14 Drenge har været sat på en temmelig hård prøve for at kvalificere sig til DM – som lykkedes med det yderste af neglene. Holdet har i denne årgang som U10 og U12 fået to sølvmedaljer. Konkurrencen er hård. Holdet har vist lidt mere svingende kvalitet end normalt. Holdet og spillerne er dog ret rutineret.

 

 

Syberg´s spådom i procent:

 

 

Guld:        25%

Sølv:        30%

Bronze:    30%

4. plads:   15%

 

 

Holdets første kamp er d. 21. apil kl. 12.00 imod klubben fra Frederiksberg, FIF. Derudover møder GOG de jydske hold fra HF Mors og ØBG Silkeborg

Alle DM kampe spilles i Vallekillde – Hørve Idræts og kulturcenter.

 

Se link: pssst! DM statistikker på GOG´s hjemmeside – hér finder du oversigt over den samlet medaljehøst og hvilke hold som senest har vundet DM for U14, U16 og U18! Måske statistikkerne efter weekenden allerede skal opdateres? 

Skriv en kommentar