U14 drenge 1 er kommet godt i gang med sæsonen i U16…

Af 28. oktober 2015december 28th, 2018Nyhedsarkiv

28-10-2015

U14 drenge 1 er kommet godt i gang med sæsonen i U16…

GOGs U14 drenge 1 spiller U16 2. division og gør det rigtig godt hos de store

GOG U14 drenge 1:

 

GOGs U14 drenge 1 er så vildt gode, at de – før jul – slet ikke spiller i U14 drenge rækken på Fyn. De spiller i stedet for i U16 drenge 2. division.

 

“Så er turneringen kommet i gang, og vi har fået spillet de første 3 kampe i U 16 2. division. Første kamp stod mod Oure, hvor vi i store dele af kampen gjorde det fint. To større og to mindre perioder med udfald i begge ender gjorde det svært at få point. Vi var kommet i kløerne på nogle lidt større knægte med højere tempo og større fysik. Med fem minutter igen var vi dog oppe på 21-24, men den sidste periode blev tabt 0-5. Det blev et for stort nederlag i forhold til det, vi kunne have ønsket til sidst. Taber 21-29

 

Næste runde var vores træningspartnere GOG U16 2 med en enkelt forstærkning fra 1 holdet. Her vidste vi, at vi var undertippede men vi gav dem ganske fin modstand i store dele af kampen. Her var bare et bedre hold, og igen fysikken til forskel. Modsat den første kamp mod Oure, fik vi her lagt mere fart og fysik i de aktioner, vi gik ind i, så der var store fremskridt at spore. I sidste ende taber vi 31-24, hvor vi de sidste 5 min taber med 3. Alt i alt en glimrende kamp, hvor vi kunne tage meget ære med derfra.

 

Tirsdag aften hed det så Haarby ude, hvor styrkeforholdet var mere lige. Igen får vi lagt lidt flere lag på vores indsats, vi har længere perioder, hvor vi præsterer på højere niveau – og kortere perioder hvor det ikke fungerer. Det er en af de afgørende dele i spillet, hvor vi fortsat skal blive dygtigere for at vinde kampe i U16. De dårlige perioder skal minimeres så meget som muligt, da de bliver straffet meget hårdere, end vi måske har været vant til. Stor indsats hele vejen rundt giver en sejr på 23-18 og de første to point i banken. 

 

Samlet set over de tre første kampe, kan vi konstatere, at vi lige skal tilpasse os til det højere tempo og at vi skal gå noget mere til stålet. Scoringsprocenten stiger stille og roligt sammen med viljen til at slå sig lidt for en chance og selvfølgelig ikke mindst: tilvænningen til den større bold.

 

Sidst skal der lyde en stor ros til drengene for at tage kampen op og kæmpe blandt de store drenge. Bliv ved med det!!!”

 

Sådan lyder det fra træner Jens Brandt.

Skriv en kommentar