U12 pige 1 vandt Vojens Cup. U12 pige 2 sloges forbilledligt

Af 12. april 2017december 26th, 2018Nyhedsarkiv

12-04-2017

U12 pige 1 vandt Vojens Cup. U12 pige 2 sloges forbilledligt

Fantastisk gode resultater for U12 pige 1 til Vojens Påske Cup: Til lykke

U 12 pigerne var lige som resten af klubbens u 10 og u 12 hold til Vojens påskecup.

 

U 12 pige 2 startede stævnet med en sejr og fik dermed en god start på stævnet, de måtte desværre sig slået i 2 kamp da de mødte SH’s 2 hold i kamp nummer 2.

 

Efter denne kamp blev der snakket om klubbens værdier og at uanset hvor sort det ser ud så kæmper man for den der står ved siden af.

 

Dette tog pigerne til sig da de mødte Trelde i 3 kamp lørdag, Trelde er et hold der kommer fra en af de jyske AA rækker. Pigerne knoklede, kæmpede og leverede en flot hold præstation.  De tabte 16-4 men de gav aldrig op. 

Det bedste øjeblik i kampen var da en af vores piger måtte konstatere at de andre jo tog fat, for så at parkere sin modstander ude i cafeteriet på en flot finte.

 

På 2 dagen skulle pigerne spille b slutspil og  med en sejr i 1 kamp ville de kunne spille sig i finalen. Men pigerne kom aldrig rigtigt i gang og måtte se sig slået. 

 

I stævnets sidste kamp var der udsolgt og pigerne måtte se sig slået.

 

For nogen af pigerne betød det et farvel til Vojens, mens der for andre åbnede sig en mulighed for et par timer i svømmehallen inden man drog mod sydfyn.

 

— 

 

U 12 pige 1 oplevede i denne weekend, at det hele gik op i en højere enhed.

 

Pigerne var ankomst fredag aften fokuserede på hvad de var kommet til Vojens for, de valgte selv at gå tidligt i seng, så de kunne være friske til lørdagens kampe.

 

I de tre puljekampe lørdag var pigerne tilstede både mentalt og fysisk, efter 3 sejre på 11-6 14-4 og 22-1 var de klar til A puljerne, hvor man skulle finde de 4 A semifinale hold

 

I første kamp var det et ægte lokalopgør da kampen var mod SH, udover et lokalopgør var det også denne kamp der ville afgøre hvem der ville vinde puljen, da SH havde vundet deres indledende pulje.

 

Også her var pigerne fokuserede og endte med at vinde 10-9 efter at have ført det meste af kampen.

Søndag morgen skulle den sidste kamp i A puljen spilles, pigerne gik igen ind til kampen super fokuserede og vandt 12-6.

 

Nu stod den på semifinale, pigerne skulle møde Trelde som 2 holdet havde mødt i deres pulje.

 

Det blev en kamp hvor der blev gået til den, og hvor pigerne virkelig kæmpede og accepterede at der blev taget fat.  Kampen blev tæt og med en frikast efter tid, havde Trelde mulighed for at udligne til 10-10.

 

Dette skete ikke og pigerne var klar til finalen mod Sønderis der for nyligt var blevet Jyske mestre.

 

Pigerne knoklede, kæmpede og alle løste hver især deres opgave til et kæmpe 12 tal i min verden. De kunne derfor efter finalen se sig selv som vindere af Vojens Påskecup 2017.

 

Stor ros til pigerne for den energi, udstråling og fokus de havde under hele stævnet,  de fik som de fantastiske piger de er, det hele til at gå op i en højere enhed denne weekend.

 

Skriv en kommentar