U12 er suveræne!

Af 8. januar 2018december 16th, 2018Nyhedsarkiv

08-01-2018

U12 er suveræne!

Hvordan er 1.halvsæson gået og hvordan ser næste halvår ud?

Det er nærmest som en status for drengenes 1.halvsæson. Det er gået helt fantastisk, men kan det blive lige så godt den næste halvsæson? På alle parametre er U12AA og afdelingen stærke – både udenfor – og inden på banen. Læs med hér hvordan starten på 2.halvsæson er gået;

 

“Første halvsæson blev særdeles succesfuld, idet A-rækken blev vundet suverænt med maksimumpoint og en måldifference på plus 178!

 

December måned var fuld af arrangementer. Den første fredag i måneden samledes alle U12-drengespillere til en hyggeaften med masser af håndbold, fællesspisning og overnatning i hallen. Disse sociale begivenheder er med til at skabe gode relationer på tværs af de tre hold.

 

U12-drengene har været med til at sælge til/fra-kort til støtte for ”De danske hospitalsklovne” og dermed også muligheden for at få lidt penge i holdkassen. U12A fik hurtigt omsat de første 10 kort pr. dreng og derfor blev der bestilt lidt flere, som kunne tilføre A-holdet lidt ekstra til deres egen kasse. A-drengene brugte to aftener på at sælge kort i Svendborg bymidte, og på den måde bidrog de til økonomien til DM-stævnet i april samtidig med, at de støttede et godt formål.

 

Julemåneden bød også på en tur til Ribe, hvor der blev spillet spændende, udfordrende kampe mod Ribe HK, Bjerringbro og ærkerivalerne fra Hørning. En god håndbolddag, hvor drengene fik kamp til stregen og god træning, inden turen mellem jul og nytår gik til det traditionsrige Skjern Cup, hvor de netop kom til at møde både Ribe HK og Hørning i hhv. semifinale og finale.

 

Finalesejren gik endnu engang til Hørning efter en spændende kamp, hvor GOG førte med tre mål, men alligevel måtte se sig slået af et altid velspillende Hørninghold”. 

 

Samvær og fælleskab er nøgleordene i U12 drengenes sammenhæng. Pengeindsamling, fællespisning, overnatning i hallen og julecup har præget de første måneder. 

 

Nu er der blevet taget stilling til selve spillet. Spillerne har været dygtige og trænerne har skulle overveje hvordan 2.halvsæson skal se ud;

 

“Som en konsekvens af, at A-drengene skal kigge mod enten Øst- eller Vestdanmark for at få flere udfordringer, har trænerne besluttet, at holdet her i anden halvsæson, skal spille i både U12AA og U14B. Årets første kamp i 14B – mod IF Stjernen – blev en tæt affære, dog med en sejr til Stjernen på 18-22.

 

Der er ligeledes blevet spillet en pokalkamp mod Vissenbjerg (41-18) og en turneringskamp mod Egense-Rantzausminde (31-12) – Drengene er altså fortsat suveræne i U12AA-rækken, mens der sandsynligvis skal kæmpes noget mere i U14B-rækken.

Vi glæder os til en ny begivenhedsrig sæson. Socialt trives drengene helt fantastisk sammen, og det er en fornøjelse at se udviklingen af de dygtige håndbold-drenge både på og uden for banen.

 

Der skal lyde en stor tak til Carsten Eriksen og Klaus Ellegård for den store indsats de hver uge yder, for at drengene kan udvikle sig såvel håndboldmæssigt som socialt”.

 

 

 Billedet i artiklen er muligvis set før. Men dette billede af U12 kan ikke fremhæves nok. Et fantastisk kammeratskab og massere af klubånd! 

Skriv en kommentar