U12 drenge B fortsætter vinder-kursen

Af 3. december 2014december 28th, 2018Nyhedsarkiv

03-12-2014

U12 drenge B fortsætter vinder-kursen

Det går fremad – og godt – for U12 drenge B – endnu en sejr

U12 drenge B har – med Kasper Jørgensen som træner – udviklet sig til et hold, der mere og mere tror på egne evner. Et hold, som sprudler af spillelyst, og hvor der mere og mere ses et udbytte af et mere opbyggende spil, samtidig med gode individuelle præstationer. Symptomatisk for holdet er da også, at man stort set ser alle til træning hver gang, hvor der deltages engageret.

 

Modstanderen var denne søndag Svendborgs 2’hold i SG hallen, som nærmest blev kørt over af GOG-drengene. Slutresultat 28 – 15 til GOG. En sejr, som kunne være blevet større, men Kasper Jørgensen valgte at lade flere spillere få muligheden på ’nye’ pladser, hvilket der naturligvis er plads til i en sådan situation.

 

Før 2’holdets kamp spillede GOG’s U12 drenge A mod Svendborgs 1’hold, som de slog klart.  Og udefra set, så ligner Svendborgs 1’hold, da også næsten et hold, som U12B-holdet kan matche set i lyset af deres store fremgang. Og angående spillemæssig fremgang, så kan man pege på, at det ikke er lang tid siden, at U12 drenge B meget knebent tabte (med et mål) til Langeskov i pokalturneringen. Langeskov, som er tophold i pulje 3.

 

Det bliver spændende at følge drengenes to sidste kampe mod SUS og Krarup Espe, og ikke mindst bliver det spændende at se drengene for alvor folde sig ud i det nye år i anden del af sæsonen.

 

Peter

Skriv en kommentar