Trykker du her, så kan du læse, hvem der kan rykke op på søndag

Af 15. marts 2017 december 26th, 2018 Nyhedsarkiv

15-03-2017

Trykker du her, så kan du læse, hvem der kan rykke op på søndag

Det ville være dejligt, hvis du havde lyst til at tage med og fejre oprykningen

Hvis og hvis og hvis…

 

Det bedste kvindehold i Gudme. Det bedste kvindehold i SEF Arena. Det bedste kvindehold på Sydfyn. Det er Gudme HKs kvinder i 2. division.

 

Holdet har under ledelse af Thomas Tændstik Brandt Nyegaard og Michael Buster Madsen været suveræn i 2. division i år. Noget af en bedrift i øvrigt. I sidste sæson var holdet suveræn i 3. division. Og trænerne og spillerne fortsætter bare.

 

Sydfyns ypperste spillere har været så dygtige, at de kan sikre sig oprykning fra 2. division til landets næstbedste række – 1. division. Det kan ske på søndag i en kamp mod TPI Odense. Det sker klokken 16.15 i Paarup-hallerne. Og ja, det er naturligvis – hvis og hvis og hvis… For kampen skal jo vindes. Men hvis den bliver vundet, så er Gudme HK sikker på oprykning til 1. division.

 

Uanset hvad så er det en kæmpestor bedrift af både trænere, spillere og ledere, og det skal de have stor ros og anerkendelse for. Det har af mange grunde været en lang og vanskelig vej, men nu ser det altså ud til at lykkes: Et kvindehold i 1. division i SEF Arena.

 

Vi håber, at der er mange, der vil kigge forbi og heppe den sidste sejr i land, så vi kan fejre oprykningen til 1. division. Hvis det skulle lykkes, så vil oprykningen blive behørigt fejret fredag den 24. marts på hjemmebane i Gudme. Mere om det senere. Hvis det lykkes.

 

I denne omgang vil vi bare blive glade, hvis I vil tage til Paarup-hallen på søndag og klappe af Sydfyns bedste håndboldspillere.

 

 

Skriv en kommentar