Trænerpræsentation: Robert Gertsen

Af 24. marts 2014 december 28th, 2018 Nyhedsarkiv

24-03-2014

Trænerpræsentation: Robert Gertsen

Robert Gertsen er ny træner for Oure/GOG pigerne i sæsonen 2014/15.

Oure/GOG pigerne skal for tredje sæson i træk skifte træner, og denne gang kan vi præsenterer den 28 årige Robert Gertsen.

 

Robert er Diplomtræner og har tidligere trænet i Aalborg DH, hvor han har trænet U-16, U-18 samt 2. division og Liga, idag er han Assistenttræner i HC Odense, hvor han arbejder tæt sammen med den tidligere GOG træner Flemming Tuborg Larsen.

 

Ved siden af sin træneruddannelse er han Cand. Scient. i Idræt, så man kan vel ikke sige at han mangler den faglige viden.

 

Robert spillede i nogle få år som senior i dels Elite 3000 Helsingør og Hillerød Håndbold, men den spillemæssige erfaring er solidt byttet ud med en stor erfaring som elitetræner. “Så er der lige en enkelt ligakamp for AaB Håndbold, på grund af mange skader“, fortæller Robert, som dog påpeger at det var en nødløsning.

 

I det daglige er Robert ansat på Skolerne i Oure Sport og Performing Arts, hvor han arbejder på Gymnasiet. Her arbejder han sammen med Carsten Jensen, som er træner for Oure/GOG drengene. De skal sikre at eleverne træner på den rigtige måde, derudover arbejder han med det fysiske træningskoncept, som han skal implementere over det kommende års tid.

 

Træner for Oure/GOG pigerne

 

Det er jo ikke nyt for mig at udvikle unge spillere har jeg gjort i mange år, så det ser jeg ikke som anderledes end andre steder“, fortæller Robert, og han fortsætter “man kan sige, det der er spændende er at klubben GOG har en kultur, som man ikke finder mange andre steder“.

 

Robert ser også samarbejdet mellem GOG og Oure-skolerne som spændende, og han glæder sig til igen at arbejde med unge mennesker. “Jeg har de seneste tre sæsoner arbejdet med seniorhåndbold, hvor mit arbejde med de unge spillere har været på et strategisk plan“, fortæller Robert, og fortsætter, “nu glæder jeg mig til at komme på gulvet med de unge spillere igen“.

 

Via sit arbejde i HC Odense, ser Robert det som unikt, at man kan samle talenterne dels fra HC Odenses ungdom, samt opsamlingen på sydfyn i GOG, og fra resten af landet via Oure-skolerne.

 

Robert er sikker på at ledelsen i HC Odense glæder sig over det som er i gang med talentudviklingen, hvor man har en storby med mange klubber i Odense ved HC Odenses talentcenter, med GOG og hele klubbens kultur samt et samarbejde med en skole så man rammer resten af landet.

 

Det er en træner som har stor forventning til talentudviklingen i GOG i den kommende tid, med Thomas Brandt Nyegaard (Dame senior), Andreas Dahl (U-18 piger) og Robert (U-16 piger), “jeg har svært ved at se en trio i Danmark, som er sat bedre op til at talentudvikle. Det kan ikke matches nogen steder i Danmark“, lyder det fra Robert. Samtidig glæder han sig over at de tidligere ligaspillere Annette Knudsen skal stå i spidsen for U-16 Pige 2, og Nikoline Nielsen skal stå i spidsen for Oures U-16 pigern. “Der er efterhånden så meget kompetence på damesiden, må man sige“, lyder det fra en imponeret Robert.

 

Robert har i den forgangne sæson arbejdet sammen med alle trænerne på Ungdomssiden hos pigerne, i forskellige roller, og han har fået et super indtryk af klubben de personer som er her.

 

Jeg er ikke i tvivl om, at det bliver et kanont samarbejde, hvor jeg kan udvikle mig – men også kan være med til at ryste lidt i posen, så man kan finde nogle nye veje“, slutter træneren.

 

/Jens

Skriv en kommentar