
10-10-2015
Træner Keld Vilhelmsens tropper vandt klart over Give
GOGs 2. hold i 2. division besejrede Give efter en lidt mærkelig kamp
GOG-herrernes andenhold var i kamp mod Give forleden, og det blev en lidt besynderlig håndboldkamp.
Kampen mod Give begyndte nemlig helt tæt. Ja, efter 16 minutter var stillingen faktisk 7-5 til Give, og det lignede derfor en jævnbyrdig match.
Men i de næste 15 minutter ændrede kampen sig totalt. Give lavede kun et mål i den periode. I stedet tog Lasse Møller over, og han bombede løs for GOG-mandskabet.
Derved ændrede GOG måltavlens cifre fra 7-5 til Give – til 8-13 til GOG ved pausen. Og det fortsatte med det gode spil fra GOG i starten af anden halvleg, så vores 2. divisionshold kom foran med 8-9 mål.
Sådan blev det dog ikke ved – faktisk endte anden halvleg med 14-14. Og dermed sluttede kampen 27-22 til GOG. Og det var jo meget ok, hvis man tænker på GOGs dårlige start i første halvleg.
Det var den anden kamp i 2. division for GOG-herrerne. Og sejren førte dem op på en fjerde plads. I den første kamp spillede GOG uafgjort mod Svendborg.
Skrevet af Malte Brovall Jäger