Stor hjemmesøndag i GOG Arena for både små og store

Af 18. oktober 2015december 29th, 2018Nyhedsarkiv

18-10-2015

Stor hjemmesøndag i GOG Arena for både små og store

Klubbens bedste kvinder og herrerne i 2. div. spiller i dag

Er du stadig lidt sur? Over GOGs nederlag til Skanderborg lørdag? Så kan du komme af vreden, hvis du går ned i hallen igen i dag.

 

I dag, søndag den 18. oktober, er der nemlig fuldt blus på GOG Arena igen. I begge haller. Der er kampe fra klokken 10.30, og der er masser af hold i aktion. Lige fra de knap så store U10 drenge og U10 piger over de lidt større U14- og U16-piger til serie 1 herrerne og serie 2 damerne.

 

Og det hele slutter med to gode seniorkampe. Klokken 15.00 spiller GOG Håndbolds herrer i 2. division en vigtig kamp mod lokalrivalerne fra SUS-Nyborg.

 

Straks efter spiller vores bedste kvinder, Gudme HK i 3. division, mod Vejle. Kom ned i din lokale hal og få masser af god og seværdig håndbold hele dagen.

 

Hvem ved? Måske får det ligefrem smilet frem på læberne igen, hvis du oplever en masse GOG-hold give den gas – og måske vinde en masse kampe?

Skriv en kommentar