
31-05-2015
Så tager vi cyklerne frem… Og kører for GOG og Syberg
Årets cykelsponsorløb er ikke langt væk
Tirsdag den 16. juni skal vi alle til GOG Arena og hygge sammen, når det traditionsrige og årlige cykelsponsorløb skal køres.
Det handler som sædvanlig primært om, at vi skal have en dejlig aften sammen, og så skal vi have pudset cyklerne af, så alle vores hold kan få cyklet en masse, og så vi samtidig kan få samlet en masse penge ind til vores klub og hold.
CYKELSPONSORLØB 2015
Tirsdag den 16. juni fra kl. 17.00-19.30
PROGRAM:
Kl. 17:00 – 17:20 kører U10 drenge, U10 pige, U12 pige og U12 drenge.
Kl. 17:30 – 17:50 kører U14 drenge, U14 piger og U16 piger
Kl. 18:00 – 18:30 kører Herre Liga, Herre 2. div og U20 drenge
Kl. 18.40 – 19:00 kører U18 piger, 3. div damer, Dame serie1, 2og 4 samt ”fodboldholdet”
Kl. 19.10 – 19:30 kører U18 drenge og U16 drenge.
Man kan købe mad
Det er tanken, at alle hold spiser sammen (med trænere, forældre og spillere).
Der kan bestilles/betales mad ved Annette senest tirsdag den 9. juni.
Der serveres Frikadeller og kartoffelsalat(50 kr pr person).
Konkurrencer i pauserne
I pauserne er der konkurrencer mellem forældre og spillere feks.
Hvem kan kaste et æg længst? Hvem kan hurtigst slå et søm i?
Vær med i alle konkurrencerne. Der er gode muligheder for at have håneretten
i en hel sæson. Og det bliver med garanti sjovt.
Vi glæder os til at se både dig og hele din familie
til en endnu en dejlig aften
GOG HÅNDBOLD
PS: Sponsoraftalerne udleveres af din træner og afleveres på dagen til din træner eller holdleder
sammen med sponsorbeløbet.
PPS: Det er smart at køre med cykelhjelm. Alle ryttere møder 45 minutter før start.
Kør kroner ind til dit hold og din klub.
Der er præmier til nr. 1 og 2 i alle trupper.