Så er det nu: Torvedag i GOG Arena for alle

Af 3. oktober 2015december 28th, 2018Nyhedsarkiv

03-10-2015

Så er det nu: Torvedag i GOG Arena for alle

Der er masser af muligheder for at gøre en god handel

Hvis der er nogen, vi godt kan lide i GOG Håndbold – så er det GOGs Venner.

 

Det er ikke muligt at sætte ord på hvor meget GOGs Venner har betydet for GOG Håndbold igennem årene, og det er stadig tilfældet.

 

Derfor er det også med stor glæde, at vi kan fortælle, at GOGs Venner igen i år holder indendørs torvedag for alle, som har lyst.

 

Det er søndag den 11. oktober fra klokken 10.00-15.00, og alle er hjerteligt velkomne. Der er masser af spændende stande for alle, og der er derfor masser at kigge på, og der er formentlig også masser af dejlige sager at købe.

 

Det koster 20 kroner at komme indenfor til denne torvedag, og det er naturligvis noget, som GOGs Venner laver, så det kan give mere støtte til livet i GOG Håndbold. Så vi bukker og takker i GOG Håndbold. Og vi håber, at mange dukker op.

 

Hov – vi glemte at sige, at der er gratis adgang for alle under 14 år, og at GOGs Venner støtter alle børne- og ungdomshold i GOG Håndbold. Så kig forbi. For din egen skyld. Og for GOGs skyld. Det er en smuk kombination.

Skriv en kommentar