Så er der virkelig godt nyt for hele pigesiden i GOG Håndbold

Af 8. oktober 2016 december 26th, 2018 Nyhedsarkiv

08-10-2016

Så er der virkelig godt nyt for hele pigesiden i GOG Håndbold

Anders Poulsen er hyret som ansvarlig koordinator for pigearbejdet i GOG

Godt nyt for pige-, dame- og kvindesiden i GOG Håndbold og på Oure.

 

GOG Håndbold og Skolerne i Oure har i masser af år været begunstiget af at have Carsten Stump Jensen til at være samlet ansvarlig for at skabe en linje i vores fælles arbejde på drenge- og herresiden.

 

Hvis man skal skære det helt ind til benet, så er det årsagen til, at vi i GOG (og Oure) sidste år kunne juble over at være dansk mester for U18, U16 og U14. En vild bedrift. Den er ikke kommet af sig selv. Den er kommet af et hårdt og organiseret arbejde – sat i system af Carsten Stump Jensen.

 

Tak for det.

 

Nu har GOG Håndbold og Skolerne i Oure besluttet, at der skal være en lignende koordinator for arbejdet med pige- og kvindesiden. Han får dermed ansvaret for det langsigtede arbejde med U16- og U18-årgangene i GOG. Naturligvis i et tæt og respektfuldt samarbejde med de stærke trænere, som allerede er tilknyttet disse årgange.

 

Det handler ganske enkelt om, at GOG vil have en stærk personlighed, der kan varetage vores pige- ungdoms-afdeling – for at få sat endnu mere skub og endnu mere solid struktur på den sportslige og udviklingsmæssige del på pigesiden.

 

Og hvem bliver det så?!?

 

De bliver Anders Poulsen. Han har sine rødder i Thurø, så han kender GOG godt. I dag arbejder han på Skolerne i Oure, og han har tidligere arbejdet med pigerne på Københavns Idrætsefterskole. Anders Poulsen har været ansat på Oure Kostgymnasium siden 2015, og han underviser i idræt. Derudover er han håndboldtræner, og han er koordinator for håndboldelevernes fysiske træning.

 

Anders Poulsen har bifag i idræt på Københavns Universitet fra 1992. Humanfysiologisk overbygning ved August Krogh Instituttet i 1996. Han har været instruktør i fysisk træning under Dansk Håndbold Forbund siden 2001. Desuden har han en videreuddannelse i psykologi på Københavns Universitet siden 2013.

 

Det er med andre ord en på mange måder fagligt stærkt person, vi har fået til at styre den langsigtede udvikling af GOGs arbejde med pige- og kvindesiden.

 

Velkommen tli Anders Poulsen.

Skriv en kommentar