Respekt for Viktor Vlastos og Frederik Lægsgaard

Af 28. marts 2015december 28th, 2018Nyhedsarkiv

28-03-2015

Respekt for Viktor Vlastos og Frederik Lægsgaard

To drenge fra U14-årgangen har truffet en beslutning – og vi tager hatten af

Hvis der er noget, der er brug for i dansk håndbold, så er det dommere. Flere dommere. Bedre dommere.

 

Og hvis der er noget, der er en fornøjelse at opleve, så er det, når der er to unge drenge, der beslutter sig for, at de gerne vil prøve at være dommere.

 

Det er nemlig ikke så let, som det ser ud. Og selv om der er mange, der sidder og brøler af dommerne, så er det de færreste, der har modet og viljen og evnerne tli rent faktisk selv at gøre alvor af at blive dommere.

 

Og håndboldsporten kan ikke undvære dem.

 

Derfor tager vi i GOG Håndbolds bestyrelse hatten af for Viktor Vlastos og Frederik Lægsgaard. De to friske U14-drenge har nemlig besluttet sig for, at de vil i gang med en dommeruddannelse, og det skal de have ros for og anerkendelse for.

 

Så hvis I skulle se dem i hallen, så skal I lige tage fat i dem og rose dem for deres beslutning. GOG Håndbold siger tak.

 

Pøj-pøj, drenge!

 

 

Skriv en kommentar