Pokalmestre, Fynsmestre og nu… Danmarksmestre!

Af 1. maj 2018december 16th, 2018Nyhedsarkiv

01-05-2018

Pokalmestre, Fynsmestre og nu… Danmarksmestre!

Det er lidt over en uge siden at den helt store sensation skete.

Pokalmestre, Fynsmestre og nu… Danmarksmestre!

 

U14 Drengene fra GOG vandt deres første to kampe ved DM stævnet. Dermed var guldet sikret allerede om lørdagen. Og så var der fest hjem i Gudme! 

 

Træner Søren Haagen sætter hér ord på det helt fantastiske resultat og selve weekenden;

 

“Vi kørte fra sydfyn lørdag morgen, så vi ankom 1,5 time før kampstart til første kamp mod FIF, som inden DM ikke havde tabt i denne her sæson. Vi har spillet to kampe mod FIF til opstartsstævner og spillet uafgjort og tabt i straffekastkonkurrence efter tid. Kampen mod FIF var den første drenge-kamp til DM. Drengene var meget tændte og meget koncentrerede fra start. Vi kom hurtigt foran og holdt det hele kampen igennem. 

 

Anden kamp til DM var HF Mors mod ØBG Silkeborg. Silkeborg vandt JM. ØBG vandt, hvilket betød, at vi kunne blive danske mestre lørdag med en sejr over ØBG. Drengene så kampen med HF Mors og ØBG, så vi kunne forberede os på ØBG.

 

Inden vores kamp skulle drengene spise og slappe af i klasseværelset, så de kunne være klar til kampen mod ØBG. Ligesom mod FIF var drengene meget tændte og koncentrerede fra begyndelsen, og vi fik en god start og kom hurtigt foran. Ved halvleg førte vi med 6 mål. Anden halvleg begyndte med to kontramål til os. ØBG gik frem i forsvaret og fik lidt mere fat og hentede nogle mål på os. Men så fik deres meget dygtige ventrehåndede højre back rødt kort, men ØBG kæmpede flot videre og pressede os. Vi fik holdt dem på afstand og vandt kampen og dermed det danske mesterskab og drengene dansede vildt af glæde og de medrejsende forældre jublede og klappede euforisk.

 

Drengene havde svært ved at forstå at de var blevet danske mestre; de spurgte flere gange om det var rigtigt og om der virkelig ikke kunne ske noget, som kunne gøre, at vi ikke blev mestre. Drengene fik noget at spise og hyggede sig resten af dagen.

 

Søndag galt det kampen mod HF Mors. Vi kom tidligt, for første gang, bagud til finalestævnet. HF Mors måtte undværre en af deres virkelig gode bagspillere. Mors kæmpede bravt og spillede en god kamp. Vi fandt ikke helt den samme gejst, vilje og indstilling, så vi endte med at tabe med ét mål. 

 

Stor ros til drengene for det flotte spil.

 

Også stor ros til arrangørklubben Vallekilde Hørve for et flot stævne.

 

Tak til dem som heppede på os”. 

 

Drengen er iøvrigt blevet udtaget til FHFs´talenttræning. 14 spillere fra GOG står på listen. Det kan du læse om hér

http://goghaandbold.dk/121-nyheder.html…

 

Og medalje statistikkerne skal opdateres. GOG vandt nemlig 4 medaljer ud af 4 mulige. 3 Bronze og 1 guld. DM statistikker på GOG´s hjemmeside – hér finder du oversigt over den samlet medaljehøst og hvilke hold som senest har vundet DM for U14, U16 og U18! Du finder dem under fanen “om GOG” og derefter “statistikker og historie”Måske statistikkerne efter weekenden allerede skal opdateres? Det kan du læse om hér

http://goghaandbold.dk/260-statistikker.html

 

Og det er det samme trænerteam som fortsætter med holdet efter denne sæson; det kan du læse om hér

http://goghaandbold.dk/121-nyheder.html…

Stort tillykke med DM-guldet til GOG´s U14 Drenge!

Skriv en kommentar