Næsten alle GOGs U10 piger til superhyggeligt stævne i Tommerup

Af 2. januar 2017december 26th, 2018Nyhedsarkiv

02-01-2017

Næsten alle GOGs U10 piger til superhyggeligt stævne i Tommerup

U10 pige 1 vandt A-rækken i SNE CUP, og U10 pige B blev nr. 2 i B-rækken

“GOGs U10 piger har været til SNE Cup i Tommeup d 30/12. Et super godt og hyggeligt stævne hvor næsten alle U10 piger deltog selvom det var midt i ferien. 

 

GOG stillede op med 2 hold. 1 A hold og 1 B hold:

 

A-holdet blev nummer 1 i puljen og vandt deres kampe 11-0 over Vestfyn, 12-4 over Børkop og 6-1 over Tommerup. Det gjorde, at A-holdet kom i A-slutspillet sammen med de 2 andre hold, der havde vundet deres pulje.

 

GOG lagde ud med Nyborg. En super spændende kamp som havde masser af fight og mange flotte detaljer fra pigerne. Denne nervepirrende kamp endte 6-6.

 

Kampen var mod Vojens og med tanke på, at vi røg ud af semifinalen i sidste sekund til Vojens Cup sidste år, så var der mulighed for at revanchere 🙂

 

Pigerne gik på banen og var klar til kamp, og de viste, at det var dem, der ville vinde. De scorede flotte mål fra fløjen, som vi andre kun drømmer om at kunne lave 🙂 

 

De besejrede Vojens med 6-3 og vandt dermed SNE CUP 2016 og fik en flot hættetrøje.

 

B-holdet, som også var klar på at give den en skalle, lagde ud med at spille mod Vojens 2, som endte 3-3, derefter spillede de mod Næsby – og også denne kamp endte uafgjort 5-5. For at gå videre til B-slutspillet skulle pigerne derfor vinde den sidste kamp. De gik på banen og viste flot spil og flotte målmandspræstationer og vandt kampen 5-1.

 

I B slutspillet skulle GOG møde Korsør. De var et meget godt hold og trods en god fight fra pigerne tabte de med 8-2. 

Men pigerne havde ikke givet op og de vidste sig, at hvis vi vandt den sidste kamp mod Børkop, så ville de blive nr 2.

 

De gik på banen med troen på at vinde og efter at have været bagud længe 1-0, fik de scoret til 1-1.

 

Kampen ligner længe en uafgjort, indtil GOG 15 sek før tid vælger at lave et flot hopskud fra backen, som flot ryger i mål – og dermed en sejr på 2-1.

 

Dette gjorde, at de fik 2 pladsen og et flot håndklæde.

 

Der var super flot opbakning fra forældre og andre hold fra GOG, som også deltog i stævnet.

 

En rigtig dejlig dag 🙂 

 

 

Hilsen Tanja og Dennis” 

Skriv en kommentar