Matchbold til Dame 3. division

Af 21. marts 2014 december 28th, 2018 Nyhedsarkiv

21-03-2014

Matchbold til Dame 3. division

GOG Håndbolds Dame 3. division kan søndag med en sejr rykke op i 2. div.

Søndag eftermiddag kan GOG Håndbolds Dame 3. division spille sig op i 2. division, såfremt pigerne slår DHG Odense hjemme i GOG Arena.

 

Den 1. december mødtes de to hold i Dalumhallerne, og her vandt GOG med hele 15-28, i en kamp hvor målmanden Jessica Pengel scorede to gange, på trods af sygdom.

 

Denne gang kan det blive et lille juilæum, med den 15. sejr i træk, som samtidig vil sikre at holdet avancerer til 2. division, og det uanset resultatet af kampen som spilles i Kolding tre timer tidligere imellem Kolding HK og Vejle Håndbold.

 

Der er ingen tvivl om at GOG, selv uden et par af sæsonens profiler må påtage sig favoritrollen, men DHG vil meget gerne drille de gulblusede GOG’ere.

 

Kampen starter som sædvanligt kl. 16:00, på søndag den 23. marts.

 

Kom og bak pigerne op – de fortjener det – der er som sædvanlig gratis entré til kampen.

 

Vel mødt!

 

/Jens

 

 

Skriv en kommentar