
07-02-2015
Kenneths knægte forrest på Fyn – og omegn
Dejlig, klar sejr over DHG – og tidligere også en overlegen triumf i Skjern
GOGs U12 drenge 1 fik en barsk start på sæsonen… Holdet deltog i Ajax Cup – men tabte med ét mål i semifinalen… Derefter deltog holdet i GOG Cup, og det endte med, at holdet havde to chancer for at vinde stævnet, men i to kampe i træk manglede ét mål, så holdet blev nummer to i GOG CUP…
Men derefter har GOG-drengene ikke set sig tilbage. Holdet har ikke tabt til et fynsk hold i denne sæson. Og holdet har været til flere træningsstævner på både Sjælland og Jylland og hjemme i Gudme, og det er blevet til lutter sejre over særligt inviterede og stærke mandskaber fra Sjælland og Jylland. Ja, og til jul vandt træner Kenneth Østbjergs drenge Skjern JuleCup helt suverænt efter lutter klare sejre over en lang række af hold, der ellers ligger i de bedste rækker i Jylland eller på Sjælland. Meget flot af de ti dygtige drenge: Kristian Lindholmer, Andreas Eggert, Lasse Pedersen, Anders Hansen, Sebastian Lønberg, Malte Brovall Jäger, Thorbjørn Skov, Sander Juel Christensen, Joachim Devantier og Phillip Østbjerg.
Ja, GOG-spillerne stiller glade og gerne op i alt, hvad de kan komme i nærheden af, så de var også med til de fynske mesterskaber i DGI-regi, og her blev det også til kæmpestore sejre og dermed en ”fynsk titel” i Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger.
Og for ganske nyligt skulle GOG-drengene så spille en meget afgørende kamp på Fyn. I denne sæson er det kun DHG, der rigtig har kunnet byde GOG helt op til dans. Den første kamp i denne sæson blev vundet med syv mål… Men den anden kamp mod DHG i denne sæson blev spillet uafgjort. Så det var dejligt, da GOG-drengene mandede sig op og igen vandt med syv mål – i det seneste møde forleden. Derfor ligger GOG-drengene nu klart nummer 1 i U12 drenge AA på Fyn, og der er et fint forspring at tære på, når der er returkamp mod DHG senere på året.
Også i pokalturneringen er GOG-drengene med. Der er semifinale mod Svendborg på mandag den 16. februar i Svendborg.
18-01-15 |
Ullerslev Kultur- og Idrætscenter |
14 – 33 |
||||
25-01-15 |
GOG Arena |
32 – 25 |
||||
01-02-15 |
Skt. Jørgens Hallen |
14 – 42 |
19-10-14 |
GOG Arena |
20 – 8 |
||||
02-11-14 |
Dalumhallerne |
10 – 17 |
||||
04-11-14 |
Thurø Hallen |
14 – 26 |
||||
09-11-14 |
GOG Arena |
29 – 14 |
||||
16-11-14 |
Forum Faaborg |
10 – 28 |
||||
23-11-14 |
GOG Arena |
28 – 11 |
||||
30-11-14 |
Midtbyhallen (Tidl. SG Hallen) |
10 – 30 |
||||
07-12-14 |
GOG Arena |
26 – 21 |
||||
14-12-14 |
Aarup Fritidscenter |
9 – 20 |
||||
16-12-14 |
GOG Arena |
17 – 17 |