Hvad så med drengene?

Af 6. marts 2018december 19th, 2018Nyhedsarkiv

06-03-2018

Hvad så med drengene?

GOG afslører nu navnene på næste sæsons trænere

 

For snart en måneds tid siden kunne vi på GOG Håndbolds hjemmeside og GOG Håndbolds Facebookside berette om, hvem der bliver træner for alle pigerne i klubben i den kommende sæson. Lige fra de små U10-piger over U12erne og U14’erne og U16’erne – til de største ungdomshold i U18 – og seniorerne i Gudme. Og nu – ja, nu kan vi fortælle næsten det samme om trænerne på drenge- og herresiden.

 

Lige som med pigerne – så tager vi én årgang af gangen, så alle har noget at glæde sig til, og så vi kan fortælle en smule om hver enkelt træner eller trænerduo, og så vi kan dvæle lidt ved, at det er et stærkt trænerteam, der bliver samlet i GOG og på Oure i den kommende sæson. Der er mange gode grunde til, at der bliver skabt dygtige spillere på både Oure og i GOG, og en af dem er, at vi år efter år sørger for stærke trænerteams. Således også i år.

 

Lad os nu komme i gang:

 

Senior

 

Hos pigerne begyndte vi hos de mindste, så hos drengene gør vi det – omvendt. Vi begynder hos de største, og det er naturligvis GOGs herrer i 2. division. Her kan vi med stor glæde fortælle, at det er lykkedes os at få både Keld Vilhelmsen og Kenneth Dahl til at fortsætte i næste sæson. Keld Vilhelmsen har i årevis været den solide og bærende kraft bag et stærkt-stærkt 2. divisionsmandskab, som har givet de unge talenter og dem lige udenfor ligatruppen fremragende træning og optimalt udvikling – og også sikret fine resultater i 2. division, der – som bekendt – er det højeste et 2. hold må spille i Danmark. Kenneth Dahl kom til som Vilhelmsens højre hånd, og det har gjort arbejdet for de talentfulde spillere endnu bedre – via et solidt samarbejde mellem netop Keld Vilhelmsen og Kenneth Dahl. Vi glæder os til at se det fortsatte arbejde med ikke mindst ung-seniorerne i GOG. Til gavn og glæde for både dem selv og for klubben – og for GOGs ligamandskab på både kort og langt sigt.

 

U18

 

Hos pigerne begyndte vi hos de mindste, så hos drengene gør vi det – omvendt. Vi begynder hos de største, og forleden kunne vi fortælle, at Keld Vilhelmsen og Kenneth Dahl fortsætter i førersædet hos 2. divisionsherrerne. Derfor kan vi nu bevæge os videre til U18-afdelingen, og her er der også tale om en kontraktforlængelse. Det er nemlig den nuværende U18-træner Mathias Albrektsen, der fortsætter som ansvarlig for U18’erne. Han har ikke har sikret GOG det danske mesterskab for U18 de seneste gange. Han har også været assistenttræner for ligaholdet, og dermed er der sikret den optimale sammenhæng mellem ungdoms- og seniorarbejdet i GOG. Mathias Albrektsen skal arbejde tæt sammen med den sportsligt ansvarlige på drengesiden hos GOG og Oure. Carsten Langager – og nu også med Lasse Møller. En stærk trio bag de bedste U18’ere.

 

Vi kan samtidig løfte sløret for, hvem der skal sikre, at der også arbejdes hårdt og fokuseret og målrettet med U18 drenge 2 og U18 drenge 3. Det vil sige Gudmeholdet og Oure-holdet. Vi kan i GOG og på Oure og i Gudme glæde os over, at der er rigtig mange dygtige spillere, som ønsker at spille deres sidste ungdomsår på Sydfyn, og det stiller store krav til, at vi sørger for, at der er stærke trænerkræfter – også på hold 2 og hold 3. Og det er lykkedes igen i den kommende sæson. Jes Damkjær vender nemlig hjem til Fyn efter en tur på Mors. Vi er så glade for, at vi får Jens Damkjær tilbage, og han skal – sammen med Christopher Zinck Rasmussen fortsætte de gode arbejde, som Christopher Zink Rasmussen har lavet sammen med Julie Loop. Vi ønsker samtidig Julie Loop alt godt i Køge – og på gensyn!

 

 U16

 

Vi har haft 2. divisionsherrerne, og vi har haft U18-drengene, og vi skal derfor videre til U16-drengene. Her er det også et meget velkendt ansigt, vi kan glæde os over i endnu en sæson. Det er Carsten ”Stump” Langager, som igen-igen får det 100 procents fulde ansvar for GOG/Oures fælles U16-hold. Det er det U16-hold, der har sikret GOG & Oure det danske mesterskab de seneste par år, og det er den selvsamme Carsten ”Stump” Langager, der i mange år har været ansvarlig for hele Oure og GOGs ungdomsarbejde på drengesiden. Igen i år får Carsten Langager en solid assistenttræner i form af Jens Brandt.

 

GOGs ”eget” U16-drengehold, også kaldet GOG 2, skal i den kommende sæson styres af Søren Haagen, der i dag har ansvaret for GOGs U14-drenge. Målmanden Søren Haagen får også en assistent, og det bliver Phillip Flensborg. I år har det været Jonas Dyhr, som har haft ansvaret for U16 drenge 2 i GOG, og han har valgt at fortsætte trænergerningen i børneafdelingen, så det vender vi tilbage til – senere. Men altså: Både det fælles GOG/Oure-hold og det rene GOG-hold er i erfarne hænder på trænersiden i den kommende sæson.

 

U14

 

Vi er nået til U14-afdelingen, og her kan vi virkelig også fortælle om stærke navne på trænerfronten i GOG. Det bliver Kenneth Østbjerg, der skal stå med ansvaret for GOGs U14-drenge. I forrige sæson vandt Kenneth Østbjerg guld med GOGs U14-drenge, og i den forløbne sæson har han haft ansvaret for GOGs Fynsseriehold. Men han har valgt at gå tilbage til de unge, og han får den unge Thomas Toft ved sin side. De to får faktisk også selskab af Stine Winther, og den trio får så ansvaret for både U14 1 og U14 3. Og på U14 2 er det Carsten Frigaard Eriksen, der tager sine U12 drenge med op til U14-årgangen. I et tæt samarbejde med Kenneth Østbjerg, Thomas Toft og Stine Winther. Den bliver en stærkt kvartet til GOGs U14-drenge.

 

 

Skriv en kommentar