Hele holdet var stjernen mod den gode modstander Stjernen

Af 13. marts 2017december 26th, 2018Nyhedsarkiv

13-03-2017

Hele holdet var stjernen mod den gode modstander Stjernen

U12 drenge AA – Stjernen fra Odense mod GOG fra Sydfyn 22 – 25 (10 – 12)

Det har været en klar strategi fra u-12 afdelingens side, at det på alle hold skal være holdet der er Stjernen. Der har været arbejdet med en lang række sociale aktiviteter, efter devisen at et hold der har det godt sammen – kæmper godt sammen. I dag høstede såvel trænerteam som spillere frugten af de mange måneders gode arbejde.

 

AA holdet var i dag søndag, på besøg hos det hidtil ubesejrede tophold Stjernen I Odense. Hvis der var fest i koncerthuset ODEON, der er nabo til Stjernens hjemmebane, i går. Så blev den fest videreført på håndboldbanen, hvor et brag af en håndboldkamp blev afviklet.

 

GOG holdet kom med sine klassiske dyder, stærkt kollektivt forsvar, bred trup og varieret indøvet kollektivt spil. Dertil en stærk tro i truppen på at det var i dag at Stjernen skulle besejres. Stjernens dygtige hold, kom med sine stærke spillere, spillere der individuelt er på et meget højt niveau, og som i pressede situationer kan lave de mål der skal til. I truppen har Stjernen en spiller, der i denne sæson endnu ikke har scoret under 14 mål i en kamp mod GOG.

 

Diskoteksmusikken og halspeakeren var klar fra start, men det var GOG også. Efter 13 minutter førte de gule med 10 – 5 og halvlegsstillingen på 12-10 til GOG var ikke et mål for stort. På det tidspunkt havde GOG benyttet hele sin spillertrup, og den bredde skulle senere på kampen vise sig at være afgørende for kampens endelige udfald. Efter 18 minutter ved stillingen 21-21, kunne GOG skifte ud, og sætte det afgørende angreb efter sejren ind. Det blev gjort med en anden værdi som der er arbejdet med i truppen. Når kampe skal afgøres skal alle spillere være i stand til, og ikke mindst turde at  tage ansvaret på sig. Det gjorde drengene på hele banen, men også de spillere der i den afgørende fase sad på bænken bidrog med opmuntrende tilråb og store jubelscener.

 

Forsvaret stod stærkt, og bag forsvaret stod målmand Skjold klar med hans såkaldte ”Ninja” redninger når modstanderne enkelte gange kom igennem. En helt fantastisk fight, blev afsluttet med en scoring hvor en GOG spiller med ryggen mod målet, og i infight med en Stjernen spiller alligevel fik kastet bolden forbi modstanderen keeper til slutresultatet 22-25. Fantastiske jubelscener udspillede sig derefter blandt holdet, de ca. 25 medrejsende GOG støtter, mens de øvrige ca. 200 tilskuere i hallen anerkendende måtte klappe af drengene.

 

Flot kamp, og fin optakt til den kommende lørdags pokalfinale, hvor de 2 hold igen tørner sammen – det bliver en seværdig kamp. Tak for en god dag i Odense.

 

Dagens hold:

 

Cheftræner: Stine Winther

Spillere: Nydam, Mikkel, Lasse, Skjold, Anker, Hugo, Marcus, Valdemar, Rasmus, Aksel

 

Hørt og set i hallen:

 

Der var diskotek og halspeaker, som da det gik bedst nærmede sig Amir, Carsten og John’s niveau til en ligakamp. Da GOG gik til halvleg med en føring, valgte de dog at pakke sammen, og de var ikke hverken at se eller høre resten af kampen.

 

Målmand Skjold diskede op med nærmest guddommelige redninger i kampens slutfase, måske har han fået støtte til det hjemmefra, begge hans forældre er præster.  

 

Så kører vi lige ud i Arenaen og napper Füchse også……

 

Da Stjernen forsøgte sig med deres i kampvægt største spiller mod GOGs mindste, blev der råbt fra en GOG medspiller. Bare stil dig ind foran ham, så stiller jeg mig lige bag dig. Trygt at vide og så gjorde han det. 

Skriv en kommentar