Håndbold fitness succes

Af 16. februar 2017december 26th, 2018Nyhedsarkiv

16-02-2017

Håndbold fitness succes

Ny, sjov aktivitet i GOG håndbold hver lørdag

 

“- Jeg har efter gårsdagens træning opdaget helt nye muskler og ryg og skuldre”

 

Sådan lød en af de dejlige tilbagemeldinger fra en af deltagerne, da GOG Håndbolds nyeste tiltag, håndbold fitness, var gået i gang.

 

Der er allerede over et halvt hundrede deltagere i Facebookgruppen bag håndboldfitness i GOG, og der er masser af dem, der mødes hver lørdag morgen til sjov motion.

 

“- Det var så godt – jeg mærker i dag muskelgrupper jeg ikke vidste fandtes – glæder mig til næste lørdag”, sådan lød en anden glad kommentar på Facebook efter en lørdags-træning.

 

Stop en halv. Hvad ER det for noget? Sådan spørger du måske nu. Jamen, vi lader en ekspert svare:

 

” – Det er træning for kroppen! Vi laver noget styrketræning med egen kropsvægt, lidt “lege/spil” med en blød streetbold også løber vi lidt til sidst for at få pulsen helt op! Og i sidste ende går det ud på at have det sjovt og træne samtidig, fortæller en af initiativtagerne Nikoline Lindquist Brandt.

 

Det foregår hver eneste lørdag klokken 08.30 i hal 3. Alle er hjerteligt velkomne. Store og små. Kvinder og mænd. Unge og gamle. Der er ingen krav om kunnen, og man skal ikke kunne spille håndbold. Man skal bare have en krop, man gerne vil have i brug.

 

I kan læse meget mere her. Og her kan I også blive medlem af den Facebookgruppe, som fortæller alt om, hvordan og hvorledes:  

 

https://www.facebook.com/groups/171957183285827/

 

Fra GOG Håndbold skal der lyde et kæmpe stort og hjerteligt tak til alle jer, der står det friske initiativ i GOG, så vi nu har endnu et tilbud til alle, der gerne vil smile og grine og svede samtidig.

Skriv en kommentar