“håber på at snuppe den anden DM plads”

Af 22. december 2017december 16th, 2018Nyhedsarkiv

22-12-2017

“håber på at snuppe den anden DM plads”

Forsvarende danske mestre i U12 og U14 er nu i U16-ligaen

GOG har 5 hold med i Øst-ligaen når 2.halvsæson i 2018 fløjtes igang. GOG har alle sine ungdomshold i ligaen da både U16 Drenge, U16 Piger, U18 Drenge og U18 Piger er repræsenteret i de bedste rækker i det østlige Danmark.

Hermed den fjerde trænerudtalelse af i alt fem. Om holdets præstation i 1.halvsæson og om at skulle spille i ligaen i 2.halvsæson, ved U16 Drenge træner, Carsten “Stump” Jensen

 

“U16 drenge har som forsvarende danske mestre i U12 og U14 levet op til forventeningerne og spillet sig i ligaen efter nytår.

 

Men hvor står holdet som i efteråret har døjet med mange store skader på holdets profiler? Dertil skal ligges, at den nye turneringsstruktur har betydet, at holdet inden jul “kun” har spillet mod hold fra fyn. Det skal her siges, at Odense i de to indbyrdes kampe har ydet fin modstand”

 

Ovenstående beskriver holdets præstation i 1.halvsæson.

 

Forhåbninger er der vel nok af, men “hvad skal vi forvente i ligaen:”

 

“Der skal ikke herske nogen tvivl om, at hvis U16 drengene i april måned skal stå i final4, kræver det en præstation af de store, så længe at spillere som Anders Beuschau, Emil Madsen, Oliver Wosniak, Magnus Steenstrup, Jonas Dalum og Jens Damgaard er ude på ubestemt tid. 

 

Tættest på debut er dog Emil Madsen og mon ikke Anders Beuschau, Magnus Steenstrup og Jens Damgaard er oppe på fulde gardiner i starten af februar?

 

Holdet får en hård start på 2018, hvor Taastrup venter i første runde den, 11. januar i Gudme. Taastrup-mandskabet er lige nu mine favoritter til at snuppe den ene DM plads i april. Jeg håber som træner for drengene og sammen med Jens Brandt, at vi trods stor modstand fra FIF og HIK, er i stand til at snuppe den anden DM plads.

 

Første indikation hvor holdet står lige pt, kan ses i Gudmehallen mellem jul og nytår, hvor Skanderborg kommer på besøg til 2 træningskampe. Skanderborg var holdet som slog os med et enkelt mål i finalen til HEI Cup i august.

 

Kampene spilles torsdag den 28/12 kl. 14.30 og fredag den 29/ kl. 10.30″

Skriv en kommentar