
10-04-2014
Gudme HK rykker op i Fynsserien
Gudme HK´s eneste damehold tog i aften sidste skridt mod Fynsserien
Efter en flot sæsonhalvdel med godt spil af alle og rigtig god hjælp fra Ditte Andersen og Lene Høj lykkedes det holdet som nr 2 i fynsserie kvalrækken at rykke op.
Det var ellers ikke nogen nem kamp mod Fåborgs unge hold, det var svært at trække fra men Gudmes større rutine gav i sidste ende udslaget.
Der blev kæmpet godt over hele linien især i forsvaret, hvor Ditte dækkede fremme, hende havde Fåborg meget svært ved at spille udenom. Jeg er meget stolt af holdet, vi har nået det mål vi selv og klubben havde lagt op til for anden sæsonhalvdel siger Anette Kildelund.
Stort tillykke med oprykningen