
20-11-2016
GOGs U18 pige 1 division til kamp imod suverænt tophold
Pigerne havde set frem til denne kamp mod HIK med spænding
I Hellerup var vi ved at overraske HIK og tabte kun 21-20. Kunne vi overraske det suveræne tophold igen?
Lad det være sagt med det samme, det kunne vi ikke.
HIK gik frem i en meget offensiv 3-3, og det stressede pigerne, med en del bold tab til følge, og det gør man ikke ustraffet mod HIK. De løb en masse kontra, og vi var bagud med 18-10 ved halvleg.
I anden halvleg fik vi bedre fat i forsvaret og vi holder HIK ned på 7 scoringer. Kampen ender med et nederlag på 17-25. En godkendt 2.halvleg, hvor vi spillede lige op med modstanderen.
På søndag skal vi en tur til Birkerød og møde Rudersholm. 2 point her og vi er snublende tæt på ligabold efter jul.
Torben Ryg