
30-03-2015
GOGs U12 drenge 1 vandt “Nordic Cup” i Hammel
Tre titler på to uger. Pokaltitlen, det fynske mesterskab og stævne i Hammel
GOGs U12 drenge 1 spillede her i weekenden med i “Nordic Cup” i Hammel.
De 10 dygtige GOG-drenge, Kristian, Andreas, Anders, Thorbjørn, Sebastian, Lasse, Phillip, Malte, Joachim og Sander, vandt første kamp fredag aften, to kampe lørdag og tre kampe søndag.
GOG-knægtene slog hold fra blandt andet Sønderjylland, Sverige, Vestjylland, Midtsjælland og Nordsjælland, men træner Kenneth Østbjerg havde styr på sin flok, så det blev til store sejre i alle kampe – bortset fra finalen, hvor Holte gjorde modstand og blev slået med 17-15.
Så på cirka to uger har GOGs U12 drenge 1 vundet både den fynske pokaltitel, det fynske mesterskab og “Nordic Cup” i Hammel.