GOGs U10 drenge A er kommet godt i gang i både U10 og U12

Af 26. oktober 2016december 28th, 2018Nyhedsarkiv

26-10-2016

GOGs U10 drenge A er kommet godt i gang i både U10 og U12

U10 drengene skulle pludselig spille mod et pigehold fra DHG i turneringen

U10a drenge – so far so good

 

Fodbolddrengene holdt deres indtog på U10 drenge i optakten. Gustav fra SFB, Oliver fra Skårup, Magnus fra Thurø og så lige tennisdrengen Anders fra Tåsinge. Lidt håndbold havde nogle af dem dog allerede i kroppen. Integrationen er gået hurtigt og drengene nyder hinandens selskab. Oliver i målet udvikler sig markant fra kamp til kamp.

Kampene indtil videre er gået godt og vi har vundet næsten dem alle. Kun Favrskov har formået at vinde over os. Vi spiller med både i u10a og u12c rækken. Set ude fra ligner vi mest af alt nogle arbejdsomme myrer, som kæmper, så blodet sprøjter. Især når vi spiller mod u12 hold ligner det ofte David mod Goliat – men med fart, fight, klogskab og masser af frikast er det nu alligevel os som vinder.

 

Onsdag kl 18.10 i Gudme var det slaget om Fyn mod DHG i u10a. Rygterne vil vide, at DHG stiller med et rent pigehold, men indtil videre har de vundet deres kampe stort over drengeholdene. Respekt – og vi måtte hellere være ydmyge over for opgaven.

 

Masser af tilskuere bakkede os op og med hårdt forsvarsspil dikteret fra Syberg kom pigerne fra DHG trods alt i vanskeligheder og vi kom hurtigt foran 12-2. DHG pigerne viste dog fornemt angrebsspil, flot moral og kæmpede fremragende resten af kampen som endte 31-17 til os. Respekt for det.

 

 

Skriv en kommentar