
19-03-2017
GOGs U10 drenge 2 snuppede pokaltitlen i B-rækken
Og det lykkedes faktisk at spille endnu en kamp i samme weekend
Pokalmester og vigtig sejr i A-rækken
En weekend fyldt med håndbold for U10 drenge 2.
Den første opgave var lørdag morgen, hvor holdet stemplede ind i Paaruphallen kl. 7.45. Opgaven var pokalfinalen i U10 drenge B – mod arvefjenden fra Stenstrup.
Det blev en kamp, vi dominerede, og vi burde have lukket tidligt, men som så ofte før, og i særdeleshed mod Stenstrup, endte det tæt til sidst. Vi endte heldigvis med at vinde kampen
10-9, og spillerne jublede.
Dagen efter skulle vi en tur til Paarup hallen igen – for at møde A-rækkens nummer 5, TPI. Vi var klart bedst, og vi førte hele kampen. Grundet en scoringskrise kom TPI lidt for tæt på, men vi endte med at vinde 14-10, og vi kravler støt og roligt op i tabellen i A-rækken.