
21-11-2015
GOGs 2. divisionsherrer vandt for anden gang og fik kage
Det er altid sjovt, når GOG møder Kolding – når GOG altså vinder
Kampreferat for 2 division herrer:
Efter en dejlig søndag aften i Skanderborg (hvor GOGs 2. divisionsherrer vandt) var det Kolding, der ventede fredag aften i den gamle Kolding-hal, hvor der tidligere er blevet spillet tætte og intense mesterskabskampe mellem de to hold.
Kampen var også tæt hele vejen igennem: Kolding lagde bedst ud med deres effektive angrebsspil – især med en velspillende venstre back og deres bomstærke stregspiller. Men Mosel i målet holdt os inde i kampen med mange gode redninger, og langsomt satte vi os på kampen og førte ved pausen 10-11 – blandt andet ved scoringer af Lasse Rosendahl.
2. halvleg tog vi føringen – igen ført an af Mosel og Rosendahl, men også af et fightende forsvar og et par gode kontramål – krydret med et flot vip fra Mads Fischer til Andreas Lønberg.
Det gjorde at GOG vandt kampen 22-24. Sejren blev fejret sammen med alle de medrejsende fans (7 personer) med Faxe Kondi og kage fra Gudbjerg Lund.
Hilsen 2. div herrerne.