GOG vandt i Bergen

Af 26. juni 2016 december 29th, 2018 Nyhedsarkiv

26-06-2016

GOG vandt i Bergen

Var det spændende? Bare kig på billedet…

U14 drenge 1 fik en meget fornem invitation på et tidspunkt.

 

Det var såmænd arrangørerne af Bergen Cup, som spurgte, om GOG-drengene kunne have lyst til at deltage i Bergen Cup i Norge.

 

Det kunne hverken træner Kenneth Østbjerg, holdleder Marie-Louise Jäger eller spillerne stå for, og derfor har træner og 10 spillere været i Bergen i 5 dage. Der var både dansk, norsk, tysk og svensk deltagelse i U14 drenge rækken til Bergen Cup.

 

Det blev til sejre fra start til slut. I begyndelsen var modstanden ikke helt så hård, og de første kampe blev vundet klart. Så kom der dog lidt mere modstand, men GOG-drengene fortsatte med at vinde sikkert. Det førte holdet frem til semifinalen, som faktisk også blev vundet i overbevisende stil.

 

Finalen blev til gengæld en gyser. Her var GOGs gule armé oppe mod et svensk mandskab, og de bed fra sig – den ordinære kamp endte uafgjort.

 

Så skulle der spilles til golden goal, og det blev nervepirrende. Det endte dog med, at de gule scorede det afgørende mål… Samlet sejr i Bergen Cup.

 

Og lige nu omkring midnat er drengene landet derhjemme – efter en lang tur hjem fra Norge. De blev mødt med flag fra forældrene på Nyborg Station.

 

Til lykke med den internationale triumf og titel, drenge 🙂

 

 

Skriv en kommentar