GOG U14 til nordtysk brag

Af 30. november 2017 december 26th, 2018 Nyhedsarkiv

30-11-2017

GOG U14 til nordtysk brag

“Sammenhold og fælleskab”

“Sammenhold og fælleskab – holdsport gør noget rigtig godt ved unge mennesker”

 

GOGs U-14 drenge til Flensburg Handewitt vs. THW Kiel. 

 

Det blev en anderledes fysisk test, end den u-14 drengene troede de skulle igennem onsdag d. 29. November. 

 

Da drengene mødtes i hallen umiddelbart efter skole, informerede trænerne dem nemlig om en lille ændring i planerne. 

 

I stedet for test havde trænerne nemlig arrangeret en overraskelsestur til Champions league opgøret mellem Flensburg og Kiel. I Flensborg så de efterfølgende en intens kamp, hvor Kiel trak sejren hjem til sidst 33-30. 

 

Fantastisk kamp og stemning i det Nordtyske Derby. 

 

Efter kampen gav de tidligere GOG drenge Kevin Møller og Niklas Landin sig rigtig god tid til at tale med drengene om glæden ved håndbold og de svarede også på de mange spørgsmål med stor entusiasme og overskud. 

 

Lasse Svan blev desværre skadet, og kunne derfor ikke nå ud at tale med drengene – god bedring Lasse.

 

Udover de danske spillere fik drengene også hilst på en lang række af de verdensstjerner som gav de unge håndboldspillere fra GOG en uforglemmelig oplevelse. 

 

Sammenhold og fællesskab var kodeordet for turen, og det blev i den grad bevist at holdsport bare gør noget rigtig godt ved unge mennesker. 

 

Holdets træner Stine Winther, fik måske også lige et par gode råd af trænerlegenden Heiner Brand, der også velvilligt stillede sig til rådighed for spørgsmål efter kampen. 

 

Tak for en fantastisk dag – selvom fysiske test er sjove, så er der også bare rigtig stor værdi i fælles overraskelser på en ellers kold og tåget novemberdag.

 

Skriv en kommentar