GOG i Sønderjylland

Af 21. august 2017december 19th, 2018Nyhedsarkiv

21-08-2017

GOG i Sønderjylland

I denne weekend var nogle af GOG børnehold i Sønderjylland

Abenraa Håndbold havde inviteret til stævne i forbindelse med åbningen af Aabenraa Multiarena.

 

Hér hvordan det gik med U12 drengene!

 

“GOG U12A til indvielsesstævne i Åbenrå Arena

Søndag den 20. august var GOG’s U12A drenge til stævne i den netop indviede Åbenrå Arena, der er hjemmebane for de SønderjyskE 1. divisions damer.
U12-drengene mødte i den indledende pulje Bov og Dybbøl. Der blev spillet 2 x15 min.
Bov blev en overkommelig opgave og efter første halvleg førte vores drenge 9-0. Der var tid og overskud til at krydre kampen med fine detaljer i kontraspillet, og der var både flotte mål og redninger. Kampen endte med en sejr på 19-6.
Anden puljekamp mod Dybbøl vandt drengene også overbevisende 18-9, efter en føring på 12-7 ved pausen. Selvom der aldrig var tvivl om kampens udfald, var der alligevel anderledes spænding på ift. første kamp. Dybbøl spillede friskt til og havde nogle dygtige drenge på banen.
Efter to sejre i puljen var drengene videre i semifinalen, hvor de mødte et godt spillende hold fra Silkeborg-Voel. Modstanderne lagde fint fra start og førte efter kort tid 1-4. Stille og roligt fik GOG-drengene sat spillet op og udlignet til 5-5, og efter 12 min. førte de 8-6. Ved pausen var stillingen til GOG 9-7 og kampen endte med en sejr på 18-12. En god og velspillet kamp af begge hold, hvor det heldigvis var GOG, der trak sig sejrrigt ud af kampen.
I finalen mødte GOG de altid stærkt spillende drenge fra Hørning Håndboldklub, som historisk set har nogle af de bedste ungdomshold i DK. Det blev også en alt for stor mundfuld for vores drenge, som hurtigt kom bagud med 6 mål – Ved halvleg stod der 7-13 og det lykkedes aldrig at komme tættere på end 4 måls afstand. Drengene var trætte og Hørning spillede fantastisk flot håndbold, hvilket gav dem en helt fortjent sejr på 13-21.

Det var årets første stævne, men det spil drengene viste i de første tre kampe, lover godt for den kommende sæson. 

Tak for en fantastisk og lang håndbolddag i Åbenrå til hele holdet:
Mads, Lukas, Niklas, Hugo, Jacob K., Axel, Carl, Lasse, Victor L., Simon
Træner: Carsten Eriksen med god hjælp fra Magnus E.”

 

Skriv en kommentar