GOG havde det svært men endte dog med at vinde tæt kamp

Af 28. februar 2016december 28th, 2018Nyhedsarkiv

28-02-2016

GOG havde det svært men endte dog med at vinde tæt kamp

Særligt en spiller udmærkede sig for GOGs U14 drenge 2 i spændende dyst

GOGs U14 drenge 2 spillede i dag topkamp i 1. division B mod Langeskov. Referatet er i dagens anledning skrevet (godt) af Nicklas fra GOGs U14-hold.

 

“Langeskov starter kampen rigtigt godt, mens GOG er lidt uheldige og rammer stolperne i starten. GOG er vist heller ikke helt klar fra start, og det udnytter Langeskov, der hurtigt kommer foran 5-1. Langsomt
begynder GOG at hale ind på Langeskov. Lasse Pedersen (GOG), begynder at vise sit værd, og det får en stor betydning for, at GOG kommer tilbage i kampen. 1. halvleg bliver meget spændende, og det ender med en to måls føring til GOG.

 

GOG starter 2. halvleg rigtig godt og får slået et lille hul til modstanderne. Men Langeskov giver ikke op og kommer godt igen. Der er stort pres på dommerne både fra spillerne og trænerne men også fra de mange tilskuere. GOG får nogle dumme udvisninger, og Langeskov kommer tilbage i kampen, og pludselig
er kampen helt åben.

 

“GOG fører med 2 mål med 10 minutter tilbage, og det viser sig at blive nogle meget spændende 10 minutter. En storskydende Sebastian Hansen fra Langeskov gør det svært for GOG. Kampen bølger meget frem og tilbage, men Langeskov når aldrig helt op til GOG. Det hele ender med, at GOG vinder med
2 mål, 25 – 27″

 

Skrevet af Nicklas.

 

 

Skriv en kommentar