GOG Håndbold siger pøj pøj

Af 17. april 2015 december 28th, 2018 Nyhedsarkiv

17-04-2015

GOG Håndbold siger pøj pøj

Kombinationen af Skolerne i Oure og GOG har igen vist sin bæredygtighed

GOG Håndbold siger pøj-pøj!

 

Både U16 drenge og U16 pigers GOG/Oure hold spiller om DM-medaljer i GOG Arena i denne weekend

 

Kombinationen af Skolerne i Oure og GOG Håndbold har igen vist sin bæredygtighed som leverandør af nogle af Danmarks bedste hold og bedste spillere.

 

I denne weekend er der således de danske mesterskaber for U16-hold, og både hos drengene og hos pigerne er GOG/Oure blandt de sidste fire, som slås om medaljerne. Det er Oure/GOG de eneste, der kan prale af at være hos både pigerne og drengene.

 

Vi vil fra GOG Håndbolds side gerne sige både til lykke og held og lykke til både drengene og pigerne fra GOG/Oure, og vi vil også gerne sige mange tak for det gode samarbejde med Skolerne i Oure, som igen i denne weekend viser sig at levere noget af det ypperste, som den danske håndboldkultur kan præstere.

 

Det hele foregår i GOG Arena hal 1 og hal 2 i morgen og søndag.

 

Og der er faktisk endnu mere på programmet. GOGs U18-hold, som på mange måder også er et resultat af samarbejdet med Skolerne i Oure, er også blandt de sidste fire år hold, som slås i Final 4 om det danske mesterskab for U18-hold.

 

Vi håber, at der kommer mange mennesker i hallen. Og vi håber, at vi alle sætter pris på samarbejdet mellem Skolerne i Oure og GOG Håndbold.

 

PS: Og som vi for længst har skrevet om: Også GOG Oure Sydfyns U18-piger var i Final 4 om DM. Det foregik i sidste weekend, og her blev de sydfynske piger nummer 4. Og også her er Oure/GOG fællesskabet altså blandt de bedste hold i hele Danmark.

Skriv en kommentar