
20-03-2018
GOG flot repræsenteret på landsholdene
For et stykke tid skal den gule trøje byttes med den rød/hvide trøje
Det er ikke kun A-landsholdene som melder udtagelser ud i øjeblikket. Det er osse U-landsholdene som har, og melder ud, hvilke spillere som er udtaget til træninger og landskampe. Hér får du et overblik over GOG-spillere som skal være med på de respektive landshold og dermed, for et stykke tid, bytte de gule trøje ud med den rød/hvide trøje.
Det danske A-landshold får selskab af de tidligere børne – og ungdomspillere i GOG, Lasse Møller, Frederik Clausen og Niclas Kirkeløkke. De skal være med til Golden League stævnet i Norge. Og apropos Norge, så er de 3 af norske spillere fra GOG´s Liga trup, også udtaget. Her er det nemlig Gøran Søgaard, Henrik Jacobsen og Magnus Jøndahl som skal med til stævnet i april.
Og så er der alle de danske ungdomslandshold. GOG er flot repræsenteret, og faktisk så er der gule spillere at finde på alle de nyeste u-landsholdsudtagelser. Se bare hér;
Herrer U20
DHF skriver følgende;
“U20-truppen fra. d. 2.-7. april, hvor U20-herrerne skal mødes Frankrig på hjemmebane over to kampe”.
GOG Spillere som er udtaget
Frederik Bo Andersen
Victor Bang
Mathias Gidsel
(Lukas Jørgensen)
Emil Jakobsen
Emil Lærke
Andreas Magaard
Dame U20
DHF skriver følgende;
“U20-landstræner Heine Eriksen har indkaldt følgende damespillere til samling fra d.19.-25. marts i Polen, hvor der bl.a. er et par træningskampe på programmet”.
GOG-spillere som er udtaget
– Helena Elver
Drenge U18
DHF skriver følgende;
“U18-herrer er indkaldt til samling fra d. 3.-8. april, hvor truppen på hjemmebane i Ribe og Skærbæk skal møde Frankrig over to kampe”.
GOG-spillere som er udtaget:
Simon Pytlick
Jeppe Cieslak
Steven Plucknar
Marcus Stroustrup
Pige U18
– DHF skriver følgende;
“U18-landsholdet samles fra tirsdag d. 20 marts, og torsdag rejser truppen til Ungarn, hvor der venter tre landskampe.
GOG-spillere som er udtaget
– Cecilie Bjerre