
11-04-2017
GOG-drenge i rødt og hvidt
6 GOG-drenge i landskamp i Skærbæk
En flok GOG-drenge var med, da det danske U19-landshold i dag vandt en stor sejr over Holland i Skærbæk.
Emil Lærke
Victor Bang
Emil Jacobsen
Knud Ronau
Lukas Jørgensen
Mathias Gidsel
Læs mere om sejren her. Det er plukket fra Dansk Håndbold Forbunds hjemmeside:
U19-drenge storsejrer over Holland
Danmark fik her til aften en komfortabel sejr, da de danske U19-drenge slog gæsterne fra Holland med hele 39-23 (19-11) i Skærbæk.
11.04.2017
Det danske U19-landshold tog her til aften hul på den første af to kampe mod Holland. Kampen blev spillet i en flot kulisse i Skærbæk Kursus- og Fritidscenter, hvor tilskuerne kunne se et sprudlende dansk mandskab, der ikke ligefrem var gæstfrie overfor de hollandske modstandere.
Landstræner Claus Hansen var da også meget tilfreds med spillernes præstationer:
”Kampen forløber en smule som vi havde forventet. Vi mødte Holland tilbage i november, hvor vi heller ikke havde de store problemer. Vi kommer hurtigt foran med 9-5 efter 12 minutter – derfra ser vi os ikke tilbage. Vi afprøver en masse nye elementer, der fungerer fint for os. Vi får blandt andet eksperimenteret med et 5-1 -og et 3-2-1-forsvar, der lykkes rigtigt fint. Vi havde også fokus på vores kontraspil og vores omstillinger, der ligeledes gik godt. Alt i alt er jeg meget tilfreds med drengenes præstation og ikke mindst deres koncentration hele kampen igennem,” fortæller landstræner Claus Hansen.
I morgen tager Danmark igen imod Holland. Denne gang i Grænsehallerne i Kruså. Kampen starter kl. 19.00, og du kan købe billetter i døren.