GOG Cup – hvorfor?!?

Af 12. september 2016 december 29th, 2018 Nyhedsarkiv

12-09-2016

GOG Cup – hvorfor?!?

Hvorfor tilmelder I jer GOG Cup for U12-hold og U14-hold?

GOG Cup – hvorfor?!?

 

Hvorfor tilmelder I jer egentlig GOG Cup for U12-hold og U14-hold? Sådan spurgte vi nogle af deltagerne i GOG Cup 2015 – på det faste træner-træf under stævnet. Her er – frit fra hukommelsen – nogle af svarene.

 

  1. ”Der er altid gode hold med. I mange række er det de bedste hold, der er med”.
  2. ”Kampene er lange, så man kan bruge dem til at træne og øve op til sæsonstart”.
  3. ”Maden er go’! Og de frivillige virker som flinke folk. Så vi er klar næste år”.

 

Sådan lød nogle af svarene – nogenlunde. Og der er noget, der tyder på, at det passer. I år er der nemlig endnu flere drenge- og pigehold med – og endnu flere af Danmarks bedste hold, der har tilmeldt sig. Tak for det.

 

Vi nævner her i flæng nogle af de traditionsrige klubber, som har valgt lige præcis GOG Cup 2016 lørdag den 17. september og søndag den 18. september som deres optaktsstævne til den kommende sæson:

 

  1. FIF.
  2. Skanderborg.
  3. Mors.
  4. Holte/Rudersdal.
  5. Skjern.
  6. HEI
  7. Helsingør.
  8. AGF.
  9. Køge.
  10. Maribo.
  11. Og mange, mange flere.

 

Det er dejligt, at der er så mange seriøse og ambitiøse håndboldklubber, som vælger at tage til Fyn for at spille lange kampe mod stærke modstandere under fine forhold. Det er vi faktisk lidt stolte over.

 

Vi håber, at spillerne, trænerene, lederne, tilskuerne og klubberne i det hele taget får et godt stævne. Og vi takker de mange frivillige, som sikrer, at stævnet er så stor en succes år efter år efter. Mange tak!

 

Med venlig hilsen

 

GOG Håndbold.

 

PS: Der spilles i U14 drenge A. U14 drenge B. U14 pige A. U14 pige B. U12 drenge A. U12 drenge B. U12 pige A. Og U12 pige B.

 

PPS: Der spilles i 7 sydfynske haller. Alle er velkomne til at dukke for at se noget af det bedste U12- og U14-håndbold, vores nation kan præstere.

Skriv en kommentar