Glæden var stor da vi før jul kvalificerede os til ligaen

Af 15. januar 2017 december 26th, 2018 Nyhedsarkiv

15-01-2017

Glæden var stor da vi før jul kvalificerede os til ligaen

U18 pigerne mødte en gammel kending nemlig Rudersdal

Vi havde slået Rudersdal 3 gange før jul, uden at spille særlig godt. Og lad mig sige det med det samme, vores spil var endnu engang ikke godt.

 

Pigerne fik læst lektien: når man ikke vil det nok, så taber man til alle hold. Vi formåede ikke at finde vores høje forsvarsniveau, det betød svære betingelser for vores målmænd, og de fandt desværre ikke de ekstra redninger frem. Vi haltede bagefter de første 40 min. Masser af chancer, men de blev desværre ikke omsat, og så blev det nemt for et godt spillende Rudersdal hold.

 

Forsvaret stod godt de sidste 20 min. af kampen, og vi hentede en 4 måls føring kort før tid. Desværre var marginalerne ikke på vores side, og Rudersdal scorer til resultatet 22-21 med 8 sekunder igen. Det skal siges, at det havde været tyveri hvis vi havde fået point. Men skuffelsen var dog stadig stor over det dårlige spil og den manglende aggressivitet.

 

Ambitionerne fejler ikke noget i truppen, men kampen mod Rudersdal har givet pigerne noget at tænke over. Vi møder allerede Ajax hjemme på søndag, og her skal vi virkelig steppe op, hvis vi skal byde dem op til dans.

m.v.h. Torben Ryg

Skriv en kommentar