Glæde i GOG Håndbold over Albrektsens dobbeltrolle

Af 10. maj 2015december 28th, 2018Nyhedsarkiv

10-05-2015

Glæde i GOG Håndbold over Albrektsens dobbeltrolle

GOG Håndbold glæder sig over ansættelsen af Mathias Albrektsen

GOG Håndbold glæder sig over ansættelsen af Mathias Albrektsen som assistenttræner for GOG Sport.

 

Når den kun 27-årige og meget talentfulde træner Mathias Albrektsen, nu får en afgørende rolle i talentarbejdet i både GOG Håndbold og i GOG Sport, så er der alle muligheder for, at samarbejdet mellem GOG Sport, GOG Håndbold og Skolerne i Oure kan forstærkes og udvides.

 

Direktør Kasper Jørgensen, GOG Sport, udtaler:

 

–    Mathias passer super godt ind i den profil, vi ville finde. Vores trup er meget bestående af unge spillere og egne talenter, som er inde i en eksplosiv udvikling. Mathias har et gennemgående kendskab til ungdomsspillere rundt omkring i landet, og så håber vi på, at de gode resultater Mathias har skabt på ungdomsniveau kan implementeres videre på seniorniveau.

 

I GOG Håndbold glæder vi os over ansættelsen af Mathias, som assistenttræner for ligaholdet, og ikke mindst fordi, han stadig kan fortsætte med at være U-18 træner:

 

Niels Kildelund, formand for GOG Håndbold, udtaler;

 

–    Det er glædeligt, at Mathias har sagt ja til at blive assistent træner og samtidig være Cheftræner vores U-18 hold. Det giver god mening, når de mange talenter, som bliver skabt i GOG Håndbold og via Skolerne i Oure får al den nødvendige støtte til at tage skridtet op til seniorniveau.

–    Vi har altid brugt mange kræfter i talentarbejdet i GOG Håndbold, og ser frem til fortsat at udvikle talenter.

 

Mathias skal dog ikke stå helt alene, som Cheftræner for U-18 holdet, idet Carsten Jensen fra U-16 holdet skal bistå Mathias ved træning og kampe, som kolliderer med Ligaholdet. Skolerne i Oure har givet Carsten muligheden for at deltage i U-18 træning og kampe i det omfang der er behov og mulighed herfor.

 

Jacob Landtved udtaler:

 

Vi bakker naturligvis op om ansættelsen af Mathias som vi selv har haft på trænerskolen på vores højskole og ser det som helt naturligt at vi bidrager yderligere til U 18 holdene, da mange af vores elever spiller på de hold. Så for Skolerne I Oure ser vi dette tiltag som et godt skridt i den rigtige retning, så alle vores store drenge talenter får de bedst mulige forhold for at udvikle sig.

 

Mathias Albrektsen, udtaler:

 

–    Jeg glæder mig til at have et ben nedad i organisationen, så jeg kan støtte de unge drenge, der tager skridtet op til seniorniveau. Det harmonerer rigtigt godt med at være U18 træner samtidig, så jeg har en tydelig finger på pulsen i forhold til, hvad der sker på ungdomssiden, og på den måde kan klubben fortsat prioritere det store talentarbejde, der er i GOG.

Skriv en kommentar