“Glade og stolte”

Af 20. december 2017december 16th, 2018Nyhedsarkiv

20-12-2017

“Glade og stolte”

Træner for U16 Pige, Mark Strandgaard om at være i Ligaen

GOG har 5 hold med i Øst-ligaen når 2.halvsæson i 2018 fløjtes igang. GOG har alle sine ungdomshold i ligaen da både U16 Drenge, U16 Piger, U18 Drenge og U18 Piger er repræsenteret i de bedste rækker i det østlige Danmark. 

Hermed den første trænerudtalelse af i alt fem. Om holdets præstation i 1.halvsæson og om at skulle spille i ligaen i 2.halvsæson, ved U16 Pige træner, Mark Strandgaard;

“Det har været en lang opadgående kurve rent træningsmæssigt. Omstillingen fra det velkendte til det nye, kunne man frygte blev en svær størrelse for pigerne. Tværtimod har tilgangen være åben og med stor iver på, at ville lære og hele tiden rykke sig i den rigtige retning, rent udviklingsmæssige

Spillemæssigt har det været en rutsjebanetur. Til trods for en dejlig stor talentmasse, har nye rammer, individuelt og socialt pres fra nye omgivelser, givet nogle blokeringer. Det gik desværre ud over spillet på banen, og først i de sidste par kampe ligger vi nu dér, hvor jeg kan forvente vi skal ligge. Det er altid svært at kunne præstere fra start med en sammenbragt flok, men pigerne skal have ros for deres moral og engagement ift., at tro på konceptet, og årets videre forløb.

Vi enormt glade og stolte over, at være i ligaen. Selvom andre resultater også flaskede sig for os, så beviste vi i flere kampe, at vi på flere parametre, er berettiget en placering i ligaen. 

Dernæst glæder vi os også til at starte op i januar, med samme niveau på spillet, som forhåbentlig kaster nogle fede og intense kampe af sig. Det vil for pigerne være kampe som igen er med til at flytte dem i deres udvikling. Ikke kun på det spillemæssige, men også det mentale plan. 

Størstedelen af pigerne har ikke spillet i ligaen før, og der er flere elementer som kun taler for, at holdet og pigerne kan bruge oplevelsen til, at blive endnu dygtigere.

Vi går altid på banen for at vinde. Men samtidig kigger jeg også på det med andre øjne og ser på potentialet som skal danne pigeafdelingen i GOG og på sigt hos dame-senior. Det er igen glædeligt at vi på både u18 og u16 kan præsentere liga hold – fremtiden tegner bestemt lys for pige/dameafdelingen i GOG”

 
 

Skriv en kommentar