Fra bænken til skarpskytte

Af 13. april 2014december 28th, 2018Nyhedsarkiv

13-04-2014

Fra bænken til skarpskytte

GOGs holdleder Anja Bønløkke fik idag sit comeback på holdet, og med tre mål

GOG Håndsbolds Dame 3. division sluttede idag sæsonen af med en sikker sejr på 36-12 over Børkop i GOG Arena.

 

Træner Carsten Mortensen, som til dagens kamp var blevet forfremmet til Cheftræner og med Jens Brandt Christiansen som fungerende assistenttræner, havde efter kampen en stor tak og ros til Børkops træner Kim Bækgaard, for at de kom til kampen i Gudme, på trods af de kun havde otte spillere med, og fire af holdets største profiler havde meldt afbud til kampen, “Det er kæmpe sportsmandship, og det kan ikke roses og anderkendes nok“, træner Carsten Mortensen.

 

Kampen betød ikke noget for de to hold, idet GOG havde vundet rækken, og Børkop var sikret en ny sæson i rækken.

 

Træner Carsten Mortensen havde til dagens kamp valgt at give holdleder Anja Bønløkke spilletid, og det gjorde hun helt fortræffeligt, selv om hun var blevet forvist til venstrefløjen, scorede hun tre mål og viste flere tegn på at hun stadig kan håndtere en håndbold.

 

Vi fik rundet sæsonen fint af, og da vi havde sikret oprykningen allerede i 17. runde, skulle vi finde nye delmål. som pigerne levede op til:”, oplyser træneren, som fortæller at holdets delmål var:

  • Vi har det stærkeste forsvar i de seks tredje divisioner
  • Vi har det næstbedste angreb
  • Vi er generelt det bedste tredje divisionshold

Træneren er stolt over at slutte af i GOG med ikke kun en oprykning, men også en pokal samt at kunne opfylde de kriterier som han og Michael Buster Madsen var ansat under.

 

Efter dagens kamp, kan Dame 3. division nu også sige at de har klubbens mest scorende holdleder, som med tre flotte scoringer i dagens kamp, nu kan bære æren som mest scorende holdleder i klubben i denne sæson.

 

Anja Bønløkkes spilletid idag var ment som en smuk gestus for hendes arbejde som holdleder i denne sæson“, fortæller træneren, som mener at Anjas arbejde som holdleder har været lidt overset i den forgangne sæson.

 

Hermed er sæsonen slut, selvom der trænes lidt videre – men der skal lyde en stor ros til alle spillere, trænere samt holdledere på holdet for en flot indsats i den forgangne sæson. I har været storslået og leveret en fremragende præstation.

 

/Jens

Skriv en kommentar