
12-09-2014
Forfra fra Fynsserien
GOG har besluttet at trække sit kvindehold i 2. division. I stedet begynder klu
GOG har i en længere periode forsøgt at få mulighed for at blive ”sin egen” igen.
GOG har i samarbejde med HC Odense forhandlet med DHF om at få sin licens til kvindehåndbold tilbage. Den licens – som for mange år siden blev solgt til HC Odense.
Det har desværre vist sig at være umuligt at få lov til det. GOG har ikke kunnet få sin licens tilbage. Derfor har GOGs kvinder ikke lov til at rykke længere op end i 2. division – fordi holdet betragtes som et 2. hold til HC Odense.
Derfor har GOG nu besluttet at trække klubbens hold i 2. division, da holdet alligevel ikke må rykke længere op. I stedet begynder vi nu forfra i Fynsserien, hvor Gudme HK holder til – med sin egen licens.
Dette kvindehold i Fynsserien bliver nu det 1. hold, der vil blive satset på i det sydfynske.
I GOG har vi et stærkt børne-, ungdoms- og talentarbejde, og dette arbejde skal fortsættes hos både drenge og specielt piger. Og fremover vil de bedste piger altså skulle spille seniorhåndbold i Gudme HK, hvor målet er at rykke op fra Fynsserien til 3. division i første sæson. Denne målsætning burde være meget realistisk, da GOG ikke har noget intention om at skære ned på ressourcerne omkring damehåndbolden i Gudme HK. Trnerne er stadig de samme kompetente folk og spillermaterialet er super talent fuldt.
Cheftræner Thomas Brandt Nyegaard udtaler:
Dette er et skridt i den rigtige retning for damehåndbolden i GOG, vi har i mange år mistet de største talenter pga. begrænsningerne i 2. div. Nu kan vi i samarbejde med HC Odense fremadrettet arbejde langsigtet på at skabe et af de bedste talentmiljøer på damesiden i landet, ligesom vi har haft i mange år på herre siden.
Yderligere spørgsmål rettes til formand Niels Kildelund