Foredrag om Kost og Ernæring

Af 5. juni 2014december 28th, 2018Nyhedsarkiv

05-06-2014

Foredrag om Kost og Ernæring

Tirsdag aften havde GOG håndbold inviteret til foredrag om Kost og Ernæring

Dejlig aften i GOG

 

http://goghaandbold.dk/Foredrag%20GOG%20håndbold%20U-12%20-%20U-16%203.%20juni%202014%20(1).pdf

 

 

Vi var der alle sammen. Fra de knap så store U12 drenge til de noget større U16 piger. Og masser af både forældre og søskende. Hal 3 var fyldt godt op med nysgerrige børn, unge, voksne, trænere og ledere da GOG Håndbold havde arrangeret en aften om kost og kostvejledning for unge eliteidrætsudøvere.

 

Team Danmark konsulent og sportsdiætist Lene Bundgaard fortalte om både kulhydrater, proteiner, kakao, masser af vand, lyst brød med honning, mellemmåltider, restitution, søvn i 8-9 timer, tynd saftevand under træning og meget, meget, meget andet. Der var virkelig masser af god og vigtig læring for alle, der er interesseret i både at præstere bedst muligt og i at udvikle sig og vokse mest muligt samtidig.

 

Både pigerne og drengene lyttede intenst efter – også da de fik at vide, at de skulle smide alt, hvad de havde læst i ugebladene langt, langt væk. At den slags var ubrugeligt til unge elitesportsfolk. Til gengæld fik de klart og tydeligt at vide, at de skal have syv måltider om dagen, og at man altid skulle spise morgenmad, og at det var fuldstændig ligegyldigt og ubrugeligt for børn og unge at spise kosttilskud eller drikke proteindrikke og den slags. Alle kan sagtens få proteiner nok i løbet af dagen.

 

En både hyggelig og lærerig aften i GOG. Tak for initiativet til Rie Schneider og Trine Eggert. Mange tak til jer. Og tak til Team Danmark konsulent Lene Bundgaard. Hun vil sende sine anbefalinger til GOG Håndbold, så det kan blive lagt på hjemmesiden, så alle medlemmer kan få glæde af de væsentlige information.

Skriv en kommentar