
30-11-2015
Fem drenge fra GOG/Oure er blevet udtaget til talenttræning
Igen er GOG/Oure stærkt repræsenteret til Team Danmark træning
Victor Bang. Mathias Gidsel. Emil Jacobsen. Emil Lærke. Andreas Magaard.
Det er navnene på de fem drenge fra GOG og/eller Oure, som er udtaget til den næste træningssamling for Herre U18 Team Danmark træning.
Det er ungdomslandstræner Claus Hansen, som har udtaget den flok, han gerne vil se, og som han gerne vil træne, og her er der altså en håndfuld drenge, der har deres daglige gang i GOG/Oure, der er vejet og fundet tunge nok til at være med.
Træningen foregår i Sallinghallerne i Roslev, og det sker fra den 13. december til den 16. december.
Til lykke til både Bang, Mathias, Andreas og to gange Emil.