Er du en af GOGs Venner?

Af 17. november 2015december 28th, 2018Nyhedsarkiv

17-11-2015

Er du en af GOGs Venner?

Julegave fra GOGs Venner til GOGs spillere

Måske ved du det? Måske aner du det ikke? Men du har allerede fået årets første julegave.

 

Du har fået den af foreningen GOGs Venner. Foreningen, som betår af GOGs bedste venner, har igen i år delt rundhåndet ud af sit overskud til børn og unge i GOG.

 

3000 kroner! Så meget har GOGs Venner via frivilligt arbejde for GOG og omegn lige foræret til hvert eneste ungdomshold i GOG. Det er ikke så ringe endda.

 

Det er den slags, der gør det muligt at komme til stævner. Det er den slags, der gør det muligt at lave sjove sociale aktiviteter for spillerne. Det er den slags, der gør det muligt at være et hold med alt, hvad det indebærer af hård træning, spændende kampe og bare fælles fede oplevelser.

 

1000 tak til GOGs Venner. HOV! Det var ikke det hele. Så let slipper du ikke. Du skal også lige overveje noget, før du er færdig.

 

Vil du være med i GOGs Venner? Vil du være med til at dele milde gaver ud? Vil du være med til at gøre noget godt for holdene, for børnene, for spillerne i GOG. Så skal du melde dig. Der er allerede en flok dejlige mennesker, som er samlet om den velgørende opgave, men de vil altid gerne have nye ansigter ind i fællesskabet.

 

Så hvis du er et godt menneske, og hvis du har lyst til at gøre noget godt for andre, og hvis du vel at mærke bare godt kan lide at være sammen med andre dejlige mennesker – ja, så skal du melde dig til Marianne Matthiesen på [email protected]

 

Eller i hvert fald sende GOGs Venner en venlig tanke. Det gør vi. I GOG Håndbolds bestyrelse. Tak!

 

 

Skriv en kommentar