
22-11-2015
Endnu en venstre back fra GOG/Oure udtaget til Team Danmark
Stine Schmidt fra GOG/Oures U16-pigehold tager i næste uge til TD-træning
Stine Schmidt kommer ikke til træning med GOG/Oure i næste uge…
Den store og hårdt skydende venstre back er nemlig blevet udtaget til Team Danmark træning for U18-årgangen i den kommende uge.
Træningen foregår i Vejen fra i morgen, mandag, og det foregår samtidig med den tilsvarende Team Danmark træning for U16-årgangen, hvor GOG/Oure har en anden venstre back, Emilie Jäger, med til samlingen – også i Vejen.
U18-truppen er samlet i nogle dage til træning, før Heine Eriksen udtager de sidste spillere, som skal med til tre landskampe i Norge senere på ugen for Dame U18-landsholdet.
Stort til lykke til Stine Schmidt.
Og pøj-pøj!
Hverken Stine Schmidt eller Emilie Jäger kom i øvrigt i kamp i dag. Det andet ubesejrede tophold i 1. division øst, Ajax/TIK, meldte nemlig afbud til topopgøret mod GOG/Oure på grund af vejret.